By K neglelak
En ny dansk neglelak is in town ...
Bag By K står to danske kvinder: Kirstine og Karina. Og deraf navnet By K.
Udover at By K er dansk og dejligt, så er lakkerne også helt fri for giftstoffer, og de er desuden ikke testet på dyr, hvilket giver maskimal mulighed for at nyde alle de skønne farver med god samvittighed - og god stil!
Flash dine By K
By K har hjertet med hele vejen, men de har også formået at skabe en interessant farvepalette, der både passer godt til moden lige nu, men som også indeholder en lang række farver, man kan dyrke året rundt og år for år.
Herudover er designet på lakkerne fint og enkelt, så de kan sagtens stå fremme, så man kan nyde dem, selvom man ikke kan have alle farverne på neglene på en gang.
Syv af de smukke By K lakker, der er helt UDEN parabener, toulene og formaldehyd.
By K neglelakkerne ligger meget fint på neglen og holder i adskillige dage! Jeg satte dem på den ultimative test og havde den ene lak på under en rejse til Berlin med alt, hvad der hører til en storbyferie, og der var ingen "ridser i lakken" trods strabadser og masser af potentiale for slid.
Når lakken alligevel blegner på spidsen af neglen, er det tid til at finde neglelakfjerneren frem, og her er By K også virkeligt rar at have med at gøre, for lakken er meget nem at tage af igen. Også selvom man har lagt et par godt tykke lag.
Eneste, der lige er lidt tricky, er neglelakbørsten, som godt kan drille lidt, fordi der enten kommer for meget lak på eller for lidt, så lakken blot trækkes rundt på neglen. Det kræver således lidt snilde at få den rette mængde på. Men efter et par negle har man fint fat i det, og så har man i øvrigt en undskyldning for at lege mere med de fine farver, og det gør jo slet, slet intet!
De 24 farver i By K's farvekatalog er endnu kun begyndelsen, og næste mission er naturligvis en spændende efterårskollektion. Jeg glæder mig allerede ...
By K neglelak har en vejl. udsalgspris på 79 kr.
By K Acacia Rose No. 4
By K Snowdrop Blue No. 9
By K Sunflower Burn No. 24 er så flot og varm.