Aniston

Vinter i Rap(-t) fodtøj

Vinterstøvler fra Arauto RAP sat på prøve i vind, vejr, vandpytter og af små fødder og fingre.

Vi har været lidt tidligere ude end vanligt med vinterstøvlerne i år. Både fordi det i perioder har været virkelig koldt og usandsynlig vådt på det seneste, men også fordi vi har været i gang med at teste nogle helt nye vinterstøvler fra portugisiske Arauto RAP (i daglig tale bare RAP).

Og det er, i sagens natur, ikke så lidt, de nye støvler er blevet udsat for. De har været ude at cykle, ude og hoppe i vandpytter, på klatretur og stenjagt samt på legepladsen i børnehaven, hvilket må siges at være den ultimative prøvelse for alt, hvad der handler om fodtøj!

Vi har tidligere været de lykkelige ejere af et par overgangsstøvler fra Arauto RAP, som vi har været ovenud begejstrede for. Derfor valgte vi også en model, som ligner netop den støvle en del, da vi skulle finde vinterstøvlen.

Støvlen har nemlig en sål, hvis kant går op over tæerne og lidt op langs hælen, og som dermed er usandsynligt slidstærk og dermed yderst legevenlig!
ANNONCE
Vinter i Rap(-t) fodtøj
Da vi skulle prøve støvlen herhjemme første gang, havde vi dog problemer med at få Lillemandens ellers ret smalle fod ned i støvlen, og sålen føltes desuden forholdsvis stiv. Jeg tænkte straks: "Åh nej, jeg har valgt en forkert støvle til ham. Den komme han aldrig til at gå godt i eller til selv at kunne tage af og på!"

Men vi hoppede i støvlerne på søndags-cykelturen, der blev leget i dem nogle timer, og da vi kom hjem, smed lillemanden straks støvlerne i et hjørne (i en stor pærevælling, naturligvis!) Og da jeg tog støvlen op i hånden, da jeg skulle rydde op efter skarnet, var sålen allerede blevet en del blødere.

Siden er han lystigt hoppet ud og ind af støvlerne. Og når man spørger ham, om de er gode at gå i, svarer han lystigt: "Ja, de er dejlige, mor!"

Støvlerne fra RAP er således meget hurtige blevet super anvendelige og uundværlige. Og det fordi de kan tåle en del, de er nemme at komme i og ud af igen - og de er behagelige og varme at have på.
ANNONCE
Vinter i Rap(-t) fodtøj
Designet på Arauto RAP-støvlerne er desuden ikke for "skrigende", og der er tænkt over, at de både skal være praktiske og pæne.

For det første er gummisålen bare et HIT (!!), hvis man spørger mig. Det at kanten går op over tæerne og lidt op bagerst gør simpelthen, at støvlen ikke slides så hurtigt. Man kan køre på motorcykel i børnehaven og bremse med tæerne eller hælen uden, at det overhovedet kan ses på dem.

Herudover er velcro-lukning et must til den størrelse, som Lillemanden har. Han kan sagtens åbne og lukke dem selv og er dermed selvhjulpen, når han skal have støvlerne af og på.

Og så er materialet på støvlerne generelt bare både lækkert og slidstærkt. Selve støvlen er udformet i blødt læder, som vi lige har givet en imprægnering, og med vandtæt RAP-TEX membran, der holder fødderne tørre, samt uldfoer, som holder de små fødder godt varme, men som også er åndbart.

Støvlen har i øvrigt en højde, som gør, at man sagtens kan hoppe i vandpytter med dem (eller springe i snedyngen, hvis vi når dertil) uden, at vandet eller sneen kommer ind i dem.

Alt i alt en virkeligt god og solid støvle, som vi glæder os til at bruge vinteren igennem - og så krydser jeg i øvrigt fingre for, at Lillemanden kan passe dem gennem hele vinteren, så vi ikke, endnu engang, skal have gang i to par i løbet af sæsonen!


Arauto RAP vinterstøvler (model 82093-02) forhandles bl.a. hos Tjubang Børnesko på Frederiksberg samt online.
ANNONCE
Vinter i Rap(-t) fodtøj
Vinter i Rap(-t) fodtøj
Del

Seneste nyt

Annonce