The Simpsons sæson 20
En ny spændende jubilæumssæson med afsnit, du ikke har set 50 gange tidligere.
Selvom der gang på gang er diskussion om, om serien The Simpsons overlever endnu en kontraktforhandling med skuespillerne og dermed endnu en sæson, så lever The Simpsons og resten af de glade indbyggere i Springfield stadig i bedste velgående.
I sæson 20 af The Simpsons, der netop er udkommet på DVD, sker der i hvert fald lidt af hvert.
Det er sæsonen, hvor både Homer og Marge skifter profession for en kort stund. Homer arbejder oven i købet sammen med didelidodiooo Flanders, og Marge laver erotiske kager.
Det er også sæsonen, hvor Denis Leary bliver svinet til af Krusty, og hvor Bart får fingrene i selvsammes mobiltelefon.
Og vi ved jo alle, hvad der sker, når Bart får fingrene i en telefon...
Friske afsnit at gnaske i
Den tyvende sæson af tv-serien The Simpsons blev sendt for første gang i U.S.A. fra efteråret 2008 til foråret 2009 og i Danmark hver fredag eller lørdag i slutningen af 2009.
Derfor er det heller ikke en sæson, som man har set igen og igen som mange af de andre.
Det gør DVD-boksen ekstra seværdig og spændende at gnaske sig igennem.
Og misforstå mig nu ikke, for jeg har elsket at se de tidligere sæsoner gentaget i en uendelig på TV. Men det er nu også forfriskende at se noget, man ikke kender til mindste detalje!
Find Homer
Sæsonen består af 21 afsnit, fordelt på fire DVD'er, der giver 456 minutters grin.
Det hele er pakket ind i en fin 20-års boks med "Find Holger-ish"-tema på papcoveret, der kan foldes ud.
Alt i alt en fin lille jubilæumssag med underholdende afsnit, der stadig kan byde på lidt spænding, fordi man ikke har grinet af dem adskillige gange tidligere.
The Simpsons sæson 20 er udkommet på DVD den 26. oktober 2010.