Summer lovin' med Fred's World
Sommerklunset (og tålmodigheden) er fundet frem.
Vejret har faktisk været så godt, at vi er hoppet i nogle rigtig fine, men meget sommerlige, nyheder fra skønne, danske og økologiske Fred's World.
De fede striber på t-shirten klæder Lillemanden med det blonde hår og de blå øjne helt fantastisk. Og så er det altså super funky, at striberne foran er skrå, mens de bagpå er vandrette!
Bukserne er helt tynde, så dem har vi gået og ventet på, at vejret skulle indbyde til. Vi skal nok blive rigtig glade for dem til sommer, hvor lange, tynde bukser er et must til små, sarte børneben, når man skal være ude i solen. De er ret så fede med de dybe lommer, den frække grønne frø og stjernen bagpå. Og så er de baggy, hvilket jeg elsker.
Hvis du i øvrigt undrer dig over, at drengen sidder som en anden stol-kartoffel på billederne, så er det altså, fordi forældrene havde brug for også lige at placere barnet foran en tegnefilm i en times tid, så de kunne slappe af i deres trætte hoveder :)
Se evt. flere billeder af de fine nyheder fra Fred's World i galleriet.
Fred's World forhandles bl.a. på Green Cottons hjemmeside.