Aniston

Skønhedsfavoritter i 2012

Året, der gik, i beautyprodukter.

Her på redaktionen er vi så heldige, at vi får lov til at prøve en del skønhedsprodukter i løbet af året. 

Der er rigtigt mange gode i mellem, men alligevel er der altid nogle, som, vi synes, fungerer bedre end andre eller, som giver et bedre resultat, er lækrere end andre eller, som fås til en rigtig god pris ift., hvad de egentlig kan.

Her ti dage inde i det nye år, ser vi tilbage på året, der gik, i gode skønhedsprodukter.

Vi kunne have taget mange flere med på vores liste, men vi har valgt at fokusere på ti af de bedste produkter (i vilkårlig rækkefølge) inden for forskellige kategorier.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
1. Akademikliniken Optimal Sense solcreme
Der findes mange gode solcremer, som enten har den rette konsistens, den rette SPF, som er gode til ansigtet eller til kroppen, eller som er nemme at bruge.

Men Akademiklinikens Optimal Sense Face & Body solcreme er en af de få solcremer, som kombinerer alt i en.

Akademiklinikens solcreme giver rigtig godt beskyttelse, og er super nem at bruge pga. pumpen i den ene ende.

Den kan anvendes i både ansigtet og på kroppen, og konsistensen er rigtig god og trænger hurtigt ind. Herudover fedter den faktisk ikke.

En rigtig god solcreme, som oven i købet er nem at have med i tasken.


Optimal Sense Face & Body forhandles hos Akademikliniken.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
2. Derma Eco Woman håndcreme
2012 blev året, hvor Derma lancerede en hel serie af lækre økologiske produkter. Heriblandt både en shampoo, body lotion og ansigtscremer til forskellige hudtyper.

Blandt disse var også deres helt nye økologiske håndcreme, som ganske enkelt er en virkeligt god håndcreme!

Den trænger virkeligt hurtigt ind, er nem at fordele og efterlader hænderne både bløde og gennemfugtede - men på ingen måde fedtede.


Derma Eco Woman forhandles bl.a. i Føtex og på Dermas egen webshop.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
3. The Body Shop All-in-one Cheek Colour
Der har nok ikke været så meget fokus på kulør på kinderne, som der var i 2012, siden 80'erne.

Derfor satte mange beautybrands også ekstra fokus på at lave lækre blushes, som gav den rette, naturlige, friske kulør.

The Body Shop lancerede bl.a. flere fine farver inden for All-in-one Cheek Colour, som er en virkeligt lækker blush, der giver lige tilpas kulør til kindbenene, uden at det virker påmalet.

All-in-one Cheek Colour er et super lækkert produkt, der holder hele dagen, og som får kinderne til at se friske og lækre ud.


All-in-one Cheek Colour forhandles hos The Body Shop.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
4. L'Oréal Elvital Extraordinary Oil
De seneste par år er det spiret frem med flere rigtig gode olier til håret.

De er perfekte at bruge i håndklædetørt hår, fordi de giver pleje til tørre spidser og gør håret mere blankt og lækkert.

Blandt de nyere hårolier på markedet er Elvitals Extraordinary olier, som blev lanceret i sommeren 2012, og som findes i to forskellige varianter.

Extraordinary Oils er nemme at bruge pga. doseringspumpen, og resultatet er blødt og glansfuldt hår, der slet ikke tynges.

Herudover er Elvitals Extraordinary Oils en del billigere end mange af de andre hårolier på markedet.


L'Oréal Elvital Extraordinary Oils forhandles bl.a. i supermarkeder og i Matas.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
5. L'Oréal Telescopic False Lash mascara
Der findes mascaraer, der giver fylde, som vibrerer, som adskiller vipperne, som er gode til de øverste vipper, som er gode til de nederste vipper etc. etc. etc.

Men sjældent har vi oplevet en så god mascara, som Telescopic False Lash mascara fra L'Oréal.

Telescopic Falsa Lash mascara er både forlængende og nem at komme helt ind til øjet med. Den kan uden problemer bruges på både de inderste vipper, de øverste og de nederste vipper.

Hele teksturen er desuden cremet og elastisk, hvilket er med til at give masser struktur og volumen til vipperne.


L'Oréal Telescopic False Lash mascara forhandles bl.a. i Matas.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
6. essie neglelak
essie neglelak er altid et hit. Og med en underlak og evt. overlak er essie også en af de lakker, der holder sig bedst på neglen - dog alt afhængigt af farve.

Og i 2012 skal essie hyldes for sine helt fantastiske kollektioner, som alle følger sæsonens trends til punkt og prikke, og som altid lige er en smule vovede og bare super lækre.

I år er der i Danmark blevet lanceret en skøn forårskollektion med flotte pasteller og pangfarver, en flot og farverig sommerkollektion, en mørk og mystisk efterårskollektion og en vinterkollektion, som måske er essie flotteste og mest gennemførte lakkollektion til dato.

Herudover kan vi også kun slå et ekstra slag for essie grow stronger, som holder neglelakken flot i længere tid, og som plejer neglen.


essie forhandles bl.a. i Matas og hos Invasion.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
7. Nilens jord Mineral Foundation
Rigtig mange sværger til produkterne fra Nilens jord, fordi de hverken indeholder parfume, parabener, petrokemikalier, phthalater eller andre "nasties".

Men faktisk er mange af Nilens jords produkter også rigtig gode! 

En af årets favoritter har været Mineral foundation fra Nilens jord, der, trods navnet, er en pudder. En helt blød og mat pudder, der holder det meste af dagen, og som dækker super godt og ensartet.


Nilens jord Mineral Foundation forhandles bl.a. i Matas og på Nilens jords egen shop.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
8. Akademikliniken Pure Active Serum
Serum er et af de nye "must-know" ord, når det handler om skønhed.

Der findes efterhånden både serum til håret, til huden og til neglene.

Og har du endnu ikke vovet dig ud i at prøve en serum, så vov dig endelig ud i det.

Serum er nemlig et virkeligt godt supplement til din ansigtscreme. Den er mere effektiv end cremen, fordi den er koncentreret pleje, der har et helt bestemt formål fx at bekæmpe begyndende rynker eller til at give ansigtshuden glød.

Akademikliniken har bl.a. lanceret en super god serum: Pure Active Serum.

Pure Active Serum er ikke kun velegnet til alle hudtyper. Den er også specielt god til at bekæmpe fine linjer og pigmentforandringer, og så exfolierer den huden og fjerner døde hudceller, så huden ser mere frisk og ungdommelig ud.


Pure Active Serum forhandles via Akademikliniken.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
9. Soulglow Color Shampoo og Conditioner
Shampoo er ikke bare shampoo. Det handler om at finde en shampoo, som passer til netop dit hår. 

Men det skader jo ikke også at finde en shampoo, som også er god mod miljøet, og som ikke giver dig eller din familie allergi.

Soulglow shampoo og balsam er dansk producerede hårprodukter, som er Svanemærkede, og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller hovedbunden.

Og så vasker shampooen dejligt rent, og balsammen giver et blødt og velplejet hår.


Soulglow forhandles hos frisøren og i Soulglows webshop.
ANNONCE
Skønhedsfavoritter i 2012
10. e.l.f. Studio Makeup Clutch
Makeup kan være dyrt, og det kan være billigt. Og som oftest hænger pris og kvalitet sammen.

Men hvis du vil have god kvalitet for pengene, kan du kaste et blik på e.l.f. Cosmetics, som forhandles via nettet.

e.l.f. står også bag en af dette års beautyfavoritter, nemlig en makeup clutch, der, i sig selv, er rigtig fin, men som også er meget funktionel, og som indeholder en lang række både gode øjenskygger, blushes, glosses og (ikke mindst) nogle virkeligt lækre brynfarver, som jo er et must, når man vil have sæsonens markerede bryn - de såkaldte Strong Brows.


e.l.f/Eyes Lips Face forhandles bl.a. på deres eget site og hos So Last Season.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce