Reima fylder 70
Men 70 år er ingen alder, når man er i topform.
Til en vaskeægte fødselsdag hører kagemand med flag og slik på toppen!
Reima fylder nemlig netop 70 år i år, og det fejrede de forleden med stor fødselsdagsfest for de mindste.
Selvom børnetøjsmærket har hele 70 år på bagen, er de dog friskere end nogensinde, og vi fik et kig på nogle af de fine forårs- og sommernyheder, der lander i butikkerne i denne sæson. Bl.a. super funktionelle jakker, gummistøvler og badetøj med UV-filter, der, fordi UV-filteret er vævet ind i stoffet, ikke vaskes ud over tid.
Reima, der oprindeligt startede under et andet navn, har dog ikke altid handlet om fint, farverigt og funktionelt børnetøj. Historien om Reima startede nemlig med produktion af herreskjorter på en fabrik i Helsinki. Da 2. verdenskrig begyndte, flyttede fabrikken til den lille landsby Kankaanpää, og her begyndte man at producere tøj til den finske hær.
Siden har Reima stået for produktion af bl.a. jeans, sportstøj og arbejdstøj til kvinder. Men i dag handler Reima udelukkende om funktionelt børnetøj.
I anledningen af Reimas 70 års fødselsdag indsamler de bl.a. retrofotos på deres hjemmeside, så hvis du gik i Reima som barn, kan du jo lige kigge forbi og se, om du er heldig at vinde et sæt jubilæumsovertøj til poden.
Hip hip hurra og tillykke med de 70 år, Reima!
Se evt. flere fotos fra Reimas fødselsdagsfest i galleriet.
Nogle af de fine forårsnyheder fra Reima.