Aniston

Pixi-bøger - nu som app

De velkendte historier kan nu downloades som app.

Pixi-bøger - nu som app
Da jeg var barn, var en Pixi-bøgerne altid et hit. Jeg havde et helt arsenal, og de blev ofte læst på farten og derhjemme.

Og hvis der er noget, der aldrig går af mode, så er det tilsyneladende Pixi-bogen.

I hvert fald er den nye generation også vilde med de små bøger, der passer lige i baglommen, og som altid er gode at have med på tur.

Og nu udkommer de små Pixi-bøger som app.

Som to generationer af Pixi-bog-fans har min søn og jeg sammen testet den nye app, der, ligesom Pixi-bøgerne, er udgivet af forlaget Carlsen, og som både indeholder historier og en malebog, som samtidig er et såkaldt Pixi-værksted, hvor man selv kan lave sin egen Pixi-bog.
ANNONCE
Pixi-bøger - nu som app
Gratis app med mange timers sjov
Den nye Pixi-app er gratis. Derfor er det meget nemt at gå ind og downloade den i App Store. Søg blot efter "Pixi børnebøger", og den kommer straks frem.

Når den er downloadet, er man allerede godt i gang!

Selve menuen er sjov og byder bl.a. på spøgelser, hvilket er ren fryd for en knap 3-årig dreng! Og med gratisversionen får man samtidig én gratis Pixi-bog samt adgang til Pixi-værkstedet, hvor man kan sidde og tegne og stemple og lave sin egen Pixi-bog, som man kan sende som pdf til en ven eller et familiemedlem.

Der er flere kategorier af Pixi-bøger, som man kan downloade for mindre beløb. Blandt andet kan man læse nogle af de gode gamle evergreens, som er nogle af de helt gamle, men stadig meget underholdende, Pixi-bøger. 

Der er dog bl.a. også historier i den lidt uhyggelige, omend børnevenlige, ende og nogle om fødselsdage og fester.

Pixi-bøgerne kan downloades for mellem 7-13 kr. stykket. Men køber man flere på én gang, bliver de billigere. Eksempelvis downloadede jeg alle syv evergreens på én gang, hvilket i alt blev 32 kr.

Både moren og barnet har foreløbigt været rigtig fint underholdt af app'en, og selvom vi endnu ikke har sendt en Pixi-bog til nogen, så har vi sammen lavet flere farvelagte historier, og vi har desuden været rigtig godt underholdt af de højtoplæste historier.

Siderne kan man som barn sagtens selv finde ud af at bladre på, og i det hele taget er app'en meget nem at navigere i - selv for de mindste.

App'en, som vil blive opdateret med nye historier og features løbende, er desuden virkelig smart på den måde, at man altid har underholdning med på farten til barnet. For man kan godt komme til at glemme at pakke en Pixi-bog ned i tasken. Men telefonen glemmer man sjældent!


Den nye Pixi-app kan downloades her.
 

Vidste du, at ... Den første Pixi-bog så dagens lys i 1954, og at Pixi-bøgerne siden har solgt i over 50 millioner eksemplarer - alene i Danmark.
ANNONCE
Den første Pixi-bog så dagens lys i 1954, og at Pixi-bøgerne siden har solgt i over 50 millioner eksemplarer - alene i Danmark.
Del

Seneste nyt

Annonce