Opskrift: Rejesuppe
Smagen af efterår - og alt det gode.
Min favorit for tiden er rejesuppe med karry, kokosmælk og grøntsager. Det varmer nemlig helt ned i tåspidserne og mætter rigtig dejligt.
Jeg har eksperimenteret mig lidt frem ift. opskriften, og den kan varieres i det uendelige.
Opskrift på rejesuppe med kokosmælk og karry
Du skal bruge:Karrypulver (brug. evt. Urtekram mediumstærk karry, som har en god smag)
En dåse kokosmælk (400 ml)
Mel
Smør
Lemongrass
Rejer efter behov
Evt. babymajs og/eller bambusskud
Smag evt. til med soya eller salt.
Sådan gør du:
Smelt smør i en gryde, til den lige er smeltet. Jævn smøret let med karry og pisk. Tilsæt mel, indtil alt smøret er bundet i karry og mel.
Hæld kokosmælk forsigtigt i under omrøring, og lad koge op. Tilsæt mælk eller vand efter behov, indtil suppen har den ønskede konsistens.
Smag til med lemongrass og salt eller soya.
Tilsæt grøntsager (evt. babymajs og bambusskud skåret i mindre stykker), og kog op.
Tilsæt til sidst rejer lige inden servering.
Bon appetit!