Aniston

Man skal høre sandheden fra børn og folk på Facebook

Man behøver ikke længere at være fuld for at fortælle både venner, bekendte og alle andre sandheden - råt for usødet!

Tænk, før du poster. Der er jo ingen grund til at være ond mod folk, du ikke kender ... - Man skal høre sandheden fra børn og folk på Facebook Tænk, før du poster. Der er jo ingen grund til at være ond mod folk, du ikke kender ...
"She looks old", "Den er da grim", "Ej, hvor er du for latterlig at høre på" ...

Sandheden kommer normalt fra børn og fulde folk. Eller det gjorde den i hvert tilfælde i gamle dage.

Nu kommer den nemlig fra folk på Facebook!

Når umotiverede kommentarer bliver irrelevante
I gamle dage - ja, der var en tid før Facebook - skulle man være godt bedugget eller en dreng på 4 år for at fortælle fremmede (eller for den sags skyld venner), hvad man egentligt syntes om dem. 

Men er du på Facebook, har du sikkert opdaget, at den tid for længst er overstået.

Her vrimler nemlig med tilsvininger, sure kommentarer og verbale overfald. Og man behøver ikke engang at have gjort sig fortjent til det ved eksempelvis at pakke en forlystelsespark ind i pels!

Nej, man kan eksempelvis uploade et billede af en kvinde, der sidder på en stol med en taske ved siden af sig, som man er stolt af, fordi man har produceret denne taske. Og i den forbindelse kan man så få kommentaren: "Yiiirk, she looks old!"

Hmmm ... Og? Det var jo ikke det, uploadet af billedet handlede om? Nej, der blev faktisk ikke engang spurgt til folks mening.

Men damen, som forhåbentligt ikke har set billedet af sig selv på Facebook og den tilhørende kommentar, skulle lige have en sur kommentar med på vejen, som Facebook-brugeren måske lige så godt kunne have holdt for sig selv.

Tænk, før du poster
Eksemplerne er mange, og du ser dem sikkert hver dag på din virtuelle vej gennem Facebook.

Men hvorfor er det pludseligt blevet helt legalt at sidde hjemme i sofaen eller i S-toget og skrive onde beskeder til alle andre, fordi man ikke skal stå til ansvar for det, man skriver? Selvfølgelig må man ytre sin mening, men nogle gange giver meningen bare ikke mening! Og der er vel en grund til, at Facebook ikke har en "unlike"-knap ...

Måske vi skulle erstatte ordsproget "Tænk, før du taler" med "Tænk, før du poster"?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce