Aniston

[Konkurrence]: Frugt og grønt på dansk

Der er så mange grunde til at vælge dansk.

Sådan nogle jordbær smager nu engang bedst om sommeren. - [Konkurrence]: Frugt og grønt på dansk Sådan nogle jordbær smager nu engang bedst om sommeren.
Hvad kigger du på, når du står i frugt- og grøntafdelingen i supermarkedet? Hvis du kun kigger på prisen, så kan det være, du skal se dig for igen. 

Efter at jeg har fundet ud af, hvor mange pesticiderester etc., der kan være i konventionelt dyrket frugt og grønt fra udlandet, er jeg begyndt primært af fylde indkøbskurven op med økologi og dansk frugt og grønt. Det kan godt være, jeg kan spare en krone eller to på den udenlandske agurk, meeeen ... Jeg serverer den jo trods alt for mit et og alt i verden: Lillemanden! Nå ja, og for mig selv og manden, men vi var børn i 80'erne, så sakden er måske langt hen ad vejen sket.

Listen over fordele ved dansk frugt og grønt er lang, men jeg vil holde den (forholdsvis) kort:

1. Pesticidrester
De fleste danske frugt- og grøntavlere er i dag krediteret i forhold til Global GAB (Good Agricultural Practice). Det betyder, at forholdene omkring brug af gødning, pesticider og vand er kontrollerede, og at arbejdsforholdene og hygiejnen under produktionen er forsvarlige. Derudover har vi i Danmark et restriktivt godkendelsessystem, når det kommer til pesticider.
 
Der er i EU i alt godkendt 457 aktivstoffer (pesticider), heraf er kun 150 tilladte i Danmark. Af disse 150 er kun et fåtal godkendt til frugt og grønt. Det betyder, at risikoen for pesticidrester i Danmark er relativt lille.
 
Meget tyder på, at pesticidrester kan lede til ADHD og indlærings-vaskeligheder, og når der findes pesticider i urin hos børn i Danmark stammer disse oftest fra pesticider, som ikke er godkendt til dansk produktion. Dvs. de kommer fra importeret frugt og grønt.
 
Stikprøver fra frugt og grønt viser, at danske varer har et lavt niveau af pesticidrester på ca. 5-10 % af den tilladte grænseværdi, mens prøver fra udenlandsk frugt og grøntsager viser et langt højere niveau.
 
Fødevareinstituttets konklusion af Fødevarestyrelsens pesticidrapport er, at eksponeringen for pesticidrester nedsættes med 50 % ved at vælge dansk produceret frugt og grønt
 
2. Biologisk bekæmpelse
Danmark er det førende land i verden inden for biologisk bekæmpelse. Biologisk bekæmpelse betyder, at der anvendes et nyttedyr eller en svamp/bakterie til at bekæmpe skadedyr. 

Danske væksthusproducenter bruger i stigende grad biologisk bekæmpelse, fordi det er lettere at benytte i afgrænsede områder. Mange danske avlere (både økologer og konventionelle) bruger også alternative midler, som fx naturlige hormoner, der sættes i en æbleplantage for at forstyrre skadedyrene, så de bliver væk. Alternative midler og biologisk bekæmpelse skal godkendes som andre pesticider.
 
3. Dansk Fødevaresikkerhed
Når danske gartnerier er akkrediteret med Global GAP betyder det også, at producenter skal opfylde krav til fødevaresikkerheden således, at produktionen foregår fuldt forsvarligt med hensyn til gødning, vand og arbejdskraft.
 
Til dyrkelsen af dansk frugt og grønt anvendes vand med drikkevandskvalitet. Og der testes løbende for kimtal for at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig spredning. Medarbejdere, som arbejder i danske gartnerier, er nøje instrueret i hygiejne og i at undgå spredning af sygdomme.

Fødevarestyrelsen tager løbende prøver fra frugt og grønt for at konstatere om fødevaresikkerheden er i orden.
 
4. Kort transportvej fra jord til bord
Hvorfor skal agurken køre fra Spanien og Holland? Er det virkelig nødvendigt at køre blåbær, snackærter og jordbær fra Egypten eller Etiopien? I Danmark er vi forvænte med at spiser alle typer frugt og grønt hele året, selvom langt de fleste synes, at jordbær smager bedst i sommerhalvåret.
 
Men det kan faktisk virke absurd at transportere frugt og grønt over SÅ store afstande, når vi kan producere det selv og dermed slipper for helt så mange lastbiler på vejene og dermed brændstof og CO2.
 
Frugt og grønt er friskest, når det er plukket tæt på os. Vandindholdet er højere og sprødheden bedre. Og så bør vi måske i øvrigt skele mere til sæsonens frugt og grønt, fordi kål faktisk også er sundt, og fordi vi da godt kan variere vores mad bare en lille smule :)
ANNONCE
[Konkurrence]: Frugt og grønt på dansk
*** VIND DEJLIG DANSK FRUGT OG GRØNT ***
Du har nu chancen for at vinde et gavekort til indkøb af dejlig dansk frugt og grønt.

For at deltage i konkurrencen skal du:
- Svare på nedenstående spørgsmål - og husk at svare ærligt ;-)

- Indtaste alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.

- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller et "follow" på Bloglovin, nu du er i gang.


Konkurrencen slutter den 1. september 2014, og vinderen får direkte besked via mail.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce