Aniston

Jamies Amerika

Jamie Oliver i klar med en ny tv-serie - og dermed også en ny, lækker bog.

8 ud af 6 stjerner
Fra i aften kan du opleve Jamie Olivers nye serie på dit tv. I den forbindelse er der netop udkommet en ny kogebog med samme titel: Jamies Amerika.

Jamies Amerika
Jamie Oliver er lidt af en stjerne på sit felt - ja måske faktisk tidens største.

Han er kendt for sit skæve smil, den slidte militærjakke og den afslappede stil - både i køkkenet og i livet.

Og nu er Jamie Oliver draget til USA for at stifte bekendtskab med den amerikanske madkultur - og han tager gerne dig med på denne kulinariske rejse.

Jamie Oliver har nemlig sat sig for at lære det amerikanske køkken lidt bedre at kende. Det er der kommet en ny programserie og en ny kogebog ud af.

En varieret kulinarisk rejse
"Jamies Køkken" tager dermed udgangspunkt i Jamie Olivers tur rundt i Amerika, hvor han har opdaget, at amerikansk mad er meget andet end fastfood i oversize portioner.  

Bogen indeholder dermed 100 meget forskellige opskrifter og byder blandt andet (naturligvis...) på burgere, deep-pan-pizza og cupcakes, men også på masser af cajun- og mexikansk-inspirerede retter og desuden en helt speciel "Chili con Jamie". Alle opskrifterne er enkle og nemme at gå til, hvilket er lidt af et Jamie Oliver'sk kendetegn, og så er hver opskrift fulgt af et foto, som viser, hvordan det færdige resultat nogenlunde bør se ud.

Mellem opskrifterne findes flotte fotos og collager samt historier fra de seks forskellige steder, Jamie Oliver har besøgt: New York, Louisiana, Arizona, Los Angeles, Georgia og Det vilde vesten. Det bliver dermed lidt af en oplevelsesbog, som man også sagtens kan sidde og nyde, selvom man ikke lige leder efter en specifik opskrift.
  

Jamie Oliver, f. 1975, uddannet kok, forfatter til ni kogebøger, har siden 1998 løbende kunne opleves på tv i sine egne madprogrammer. Han er kendt for sin indsats for bedre mad i de engelske skoler og for restaurantkæden Fifteen, hvor han lærer unge at lave mad.  Siden 2000 gift med Jools, med hvem han har tre døtre.  


"Jamies Køkken" er skrevet af Jamie Oliver og udgvet af Lindhardt & Ringhof. Bogen er udkommet den 15. april 2010 til vejl. udsalgspris på 299,95 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce