Foråret hos Fred's World
Nyheder og favoritter fra den kommende sæson med svaner, hunde, frøen Fred og, ikke mindst, fine farver.
Jeg kan personligt næsten ikke vente og sidder derfor for tiden og savler over de forskellige forårskollektioner til poderne.
Specielt de danske børnetøjsmærker har jo en helt speciel plads i mit hjerte. Heriblandt Fred's World, som Lillemanden efterhånden har været udsat for en del af i sit ellers ret korte liv.
Foråret hos Fred's World er, som forventet, farverigt, og så er der heldigvis også endnu engang masser af baggy og legevenlige bukser i kollektionen.
Printene er legesyge og børnevenlige, og frøen Fred har fået selskab af bl.a. aber og flamingoer samt eventyrlige svaner og hunde med øjne så store som tekopper.
Det er i det hele taget en kollektion, som, jeg forestiller, er sjov at have på - og som helt sikkert nok skal vække opsigt i børnehaven og på legepladsen.
Derudover kan man altid putte ungerne i Fred's World med god samvittighed, fordi deres tøj er GOTS-certificeret og lever op til strenge miljøkrav.
Se evt. flere af forårsnyhederne fra Fred's World på Fred's Worlds hjemmeside.
Lillemanden må muligvis finde sig i at blive puttet i en vest dette forår! Er helt tosset med denne!
Regntøjet fra Fred's World er Øko-tex-mærket og er uden PVC og blødgørende ftalater. Og så er det rigtig fint, at det leveres med en lille rygsæk.
Må finde en undskyldning for at købe det skønne svaneprint til en venindes datter.
Enhver lille drengs drøm.
Får aldrig helt nok af Fred's Worlds basiskvaliteter. De er så bløde og skønne - og ensfarvede bluser eller enkle striber kan man aldrig få for mange af.
De klassiske Fred's World bukser til de mindste er heldigvis også med i den nye forårskollektion.
Skønne baggy bukser med masser af bevægelsesfrihed og skønne lapper på knæene.
Undertøjssæt uden dikkedarer. Sådan!