Forår, regntøj og vokseværk
Fordi forår ikke kun er lig med lav sol og vintergækker.
Den fine stjerne på maven er en stor refleks - og det er vaskebjørnshalen naturligvis også.
De hurtigttørrence manchetter på regntøjet er lidt af en genistreg!
Og eftersom Lillemanden lige har været igennem en større omgang vokseværk, så var hans regntøj naturligvis blevet alt for kort på ærmer og ben.
Regntøj kan man dog ikke undvære for længe ad gangen, når vi taler forår. Med både lunt og lunefuldt forårsvejr skal regntøjet simpelthen være på plads.
Derfor er vi nu blevet de lykkelige ejere af et fint regnsæt fra Racoon Outdoor. Vi har ikke tidligere haft regntøj fra dette mærke, men eftersom vi har været meget begejstrede for Racoon Outdoors flyverdragt, måtte det prøves!
Det er en ganske lille smule dyrere end det regntøj, vi ellers har haft. Men indtil videre er det også tilsvarende bedre!
Jeg har eksempelvis aldrig oplevet, at regntøj har haft manchetter, som er lavet af lycra, der tørrer hurtigt. Og det er jo fantastisk, når man ellers ofte oplever, at poden kommer hjem med halvvåde ærmer efter at have leget i vand i børnehaven.
At regntøjet i øvrigt er lavet af PU, er, efter min mening, helt perfekt. Det er ikke så åndbart, men til gengæld er det virkelig slidstærkt, og det holder vand ude, hvilket andre typer regntøj altså ikke altid gør.
Vandsøjletrykket er i øvrigt 3000, hvilket er i den høje ende af det anbefalede til "normal leg" udenfor i regnvejr. Det betyder samtidig, at det er mere miljøvenligt end regntøj med højere vandsøljetryk. Herudover er sømmene svejset, så der ikke kan komme fugt ind ad denne vej.
At regntøjet fra Racoon Outdoor så oven i købet er rigtig fint i designet og også fyldt med gode reflekser, er jo bare en fin lille bonus.
Regnsættet findes i øvrigt også i en pigemodel (Jessi PU) med et hjerte på brystet i stedet for stjernen.
Se evt. mere om Racoon Outdoor regntøj her.
Det er som om, vand har en magisk tiltrækning på små børn ;-)
"Hey moar, det er vaskebjørnen fra min flyverdragt!"