Essen - fordi det skal man jo!
Uhm haps! Godt, man bor tæt på Nørrebro!
Men i dag åbner en ny og overraskende takeaway på Fensmarkgade på Nørrebro, og her får man ganske enkelt ikke lov til at bestille den samme nummer 8 med ekstra ost hver gang.
Essen Takeaway, som stedet hedder, beslutter nemlig deres menu samme morgen. Det gør de ud fra, at de så laver de retter, som de har lyst til at lave, og som er baseret på de friskeste råvarer. Der er dog altid en vegetarret og en kød- eller fiskeret på menuen. Og så er der også børnevenlige retter og -størrelser.
Samtidig er konceptet, at kokken ikke følger en bestemt køkkenretning. Der er i stedet fokus på den gode smag og på årstidens råvarer, mens inspirationen kommer fra hele verden.
Bag Essen Takeaway står kokken Jens Zerfass. Han er, som navnet på stedet måske antyder, tysk, men han har arbejdet i det københavnske restaurationsliv siden 2001.
Er du i nærheden af Fensmarksgade, er Essen Takeaway bestemt et besøg værd! Maden er YUMMI, og indretningen ligeså!
Essen Takeaway ligger i Fensmarksgade 23 på Nørrebro.
Væggene er smagfuldt dekoreret af a mile in the woods ...
... og køleskabet er spækket med spændende (bl.a. tyske) vand.