Dag 3: Fuerteventuras upolerede natur og tosomhed
Når en kanarisk ø viser sig fra sin bedste side.
Vi måtte dog først sige farvel til byen Corralejo og hotel Las Marismas og hoppe ombord på en lille bus sammen med en af Apollo Rejsers kyndige guider, der skulle være sammen med os hele dagen og vise os Fuerteventuras natur og de oplevelser, som gemmer sig i denne.


Las Dunas er således et smukt naturområde. Men sammen med mange af de øvrige 152 strande på Fuerteventura er den også en yndet destination for badegæster og windsurfere.

Undervejs lagde vi vejen forbi en lille lokal producent af gedeoste, som er en af de få eksportvarer, Fuerteventura er kendt for.
Producenten er bl.a. blevet kåret som verdensmester i gedeoste (ja, det findes), og smagsoplevelsen var da heller ikke til at tage fejl af.
Samtidig var der lutter geder på den lille hyggelige gård, hvor osten produceres. Men disse er blot en brøkdel af de cirka 100.000 geder, der lever på Fuerteventura, og som man møder, når man kører rundt i det upolerede landskab.


Her var ikke blot kælet for interiøret og omgivelserne. Der var også uovertruffen mad på tallerkenerne.
Menuen er dog helt usnobbet, lokalt forankret og bestemt til at betale samtidig med, at stemningen er uhøjtidelig.


Da vi ankom til Ajuy var det ikke kun solen, der ventede på os. Det samme gjorde de meget imponerende grotter, som ligger helt ud til vandet, og hvor bølgerne skyller ind over både grotterne og den sorte strand, som, i modsætning til de strande vi ellers kender, er fyldt med sort sand.
Der er en del historier om, at de lokale i Ajuy gemte sig i netop disse dybe og helt rå grotter under 2. Verdenskrig. Men om det blot er en god historie eller absolut sandhed, er svært at få endeligt verificeret.
Sandheden er dog, at Ajuy og grotterne her byder på en helt speciel naturoplevelse, der efterfølgende kan synes helt uundværlig, hvis man lægger vejen forbi Fuerteventura.




Det helt særlige ved R2-hotellet er, at der er adgang forbudt for personer under 18 år.
Par sidder derfor og ser hinanden dybt i øjnene langs den (på nuværende tidspunkt) opvarmede pool og i restauranten, hvor buffeten består af nogle af de bedste retter fra det spanske og kanariske køkken.
Og nu vil jeg sove … I mit meget rummelige værelse med den store altan og med udsigt ud over det smukke hav, stranden og palmerne.
Se mere om Fuerteventura, Tarajalejo og DesignHotel R2 Bahia Playa på Apollo Rejsers hjemmeside.

