Chokoladesmykker på catwalken under modeugen
Kendte navne har designet chokoladekreationer til Copenhagen Fashion Week.
I år kan man nemlig opleve unikke chokoladekreationer under modeugen i Copenhagen Fashion Weeks første smykkeshow nogensinde.
Bag kreationerne står Magnum (dem med isene) samt bl.a. Marianne Dulong, Von Lotzbeck Jewellery og Sif Jakobs.
Magnum har således, i samarbejde med en række dygtige danske smykkedesignere, kreeret en kollektion i rigtig, bæredygtig chokolade.
Smykkerne vil blive båret af modeller under modeuge og kan på lige så bæredygtig vis nydes efterfølgende.
Initiativet skal ses som en hyldest til de danske smykkedesignere, der for første gang nogensinde afholder et show under modeugen i København.
Kollektionen af de seks velsmagende smykker vil blive præsenteret på Nimb i Tivoli samt i "The Jewellery Room" på Dansk Design Center i København d. 8. og 9. august.
Sidste år indgik Magnum et samarbejder med Dressmaker Jesper Høvring omkring en kjole, produceret i ægte, bæredygtig chokolade. I år er der fokus på smykkerne og mere velsmagende design på Danmarks første smykkeshow under modeugen i København.
Om designerne bag chokoladesmykkerne:
Marianne Dulong designer smykker til Kronprinsessen, Von Lotzbeck Jewellery har stor succes i over 50 lande, og Sif Jakobs er et nyere opstartet smykkefirma med store ambitioner. Store og upcoming, nystartede og etablerede. Forskellig stil til forskellige kvinder. Men alle har de det tilfælles, at de er danske og for første gang repræsenteres ved deres eget show under modeugen i København. Og så har de skrevet Danmarkshistorie ved, sammen med Magnum, at skabe en smykkekollektion af chokolade.
- Magnum chokoladesmykkerne er kreeret af to danske chokolademagere og kollektionen på seks smykker indebærer omkring 100 timers arbejde.
- Smykkerne er lavet udelukkende af chokolade, håndlavet fra bunden og pyntet med detaljer, støbt i specialdesignede forme til formålet.
- Smykkerne er pyntet med spiselige mineraler og sukkerkugler, og sprayet med rene mineraler i guld og sølv, som gør smykkerne 100 % spiselige.
- Samarbejdet mellem Magnum og de danske smykkedesignere har løbet over en periode på flere måneder, der blandt andet har indebåret møde med designerne, udvælgelse af smykker og tilpasning til modellerne.
- Smykkerne smelter ved en temperatur på over 19 grader, og inden showet er de derfor kølet ned i specielle bokse og må først tages op lige inden brug.
- For at kunne bære smykkerne skal modellen være afkølet. Under fotoshoots sidder modellerne med køleelementer i hænderne, på halsen og håndled for at holde en lav temperatur.