CC Cream
Først kom BB Cream, nu kommer CC Cream ...
Men nu har BB Cream fået en søster - nemlig CC Cream.
CC Cream kan det samme som en BB Cream - og mere til! Og når man er fan af BB Cream, bliver man også meget hurtigt fan af CC Cream.
I hvert tilfælde er jeg meget hurtigt faldet pladask for L'Oréal Nude Magique CC Cream, som for nyligt er landet på det danske marked!
Nude Magique CC Cream findes i to varianter på det danske marked: Anti-redness og Anti-dullness.
CC står for "color and correct", hvilket beskriver meget godt, hvad det er, end CC Cream kan gøre for dig.
CC Cream er således en slags BB Cream med et par plusser, hvilket L'Oréals nye CC Cream helt klart illustrerer.
Den dækker lidt bedre end de BB Creams, jeg har prøvet (og det er ikke så få ...), den giver fugt, og så efterlader den huden fin og med en naturlig mat finish.
Herudover indeholder den både anti-aging-ingredienser og SPF 12, som beskytter let mod solens stråler.
Ikke så kedelig endda
Jeg har i øvrigt anvendt den CC Cream, som hedder "Anti-dullness", som skulle give en "dugfrisk glød" (frit oversat fra "fresh dewy glow").
Det ved jeg ikke, om den gør. Men den giver helt sikkert et rigtig flot resultat, der dækker fint, og som føles så let på huden, at man stort set ikke mærker, at man overhovedet har makeup på.
Første gang man bruger Nude Magique CC Cream er det lidt angstprovokerende, at cremen, der kommer ud, er lilla. Men heldigvis toner kuløren ud på huden, så den matcher ens hudtone, så man får en mere naturlig ansigtskulør, der på ingen måde er hverken blålig eller lilla.
L'Oréal Nude Magique CC Cream er i handlen nu til vejl. udsalgspris på 129,95 kr.
Jep, den er lilla. Men det bliver den heldigvis ikke ved med at være!