Bryn som Cara Delevigne
Øjenbryn er det nye sort!
Der er endda tale om, at pincetten roligt kan gå på pension, fordi vi bare skal lave brynene "gro vildt".
Men er man, som jeg, ikke udstyret med specielt markerede bryn, er det ikke helt nok bare at lade stå til. Der er behov for en smule hjælp til, at brynene får den rette mængde farve og er "groomede" på rette vis.
Det er der heldigvis flere og flere makeup-producenter, der har fået øjnene op for, og derfor sendes der lige i øjeblikket en del makeup på markedet, som er skabt til at gøre brynene mere synlige og "buskede".
Det har Maybelline New York bl.a. netop gjort, og den nye Brow Drama er et super produkt til os, der ikke fra naturens hånd er udstyret med specielt synlige bryn.
Brow Drama ligner en mascara og er en mascara - til brynene.
Medium Brown er perfekt til dig, der har lyse bryn, men som gerne vil give dem lidt ekstra kulør og struktur.
Den er derfor mindst lige så nem at anvende som en mascara, og med blot få strøg giver den masser af farve til brynene samtidig med, at den stiver dem en smule af, så de får mere fylde.
Maybelline Brow Drama er allerede blevet en ganske uundværlig del af min morgen-makeup-rutine, og jeg er vild med det kraftfulde udtryk, den giver til brynene. Samtidig lægger farven sig ikke på huden men på selve brynet, så man slipper for streger og farve på huden under brynet.
Maybelline New York Brow Drama forhandles i farverne Medium Brown og Dark Brown til 79,95 kr. og er i handlen nu.
Farve på brynet - ikke på huden.