Aniston

Bæredygtig Festival 2010

28. og 29. maj forenes Fair Trade og vintage kluns med musik og grøn samvittighed ved Bæredygtig Festival 2010.

Fredag d. 28. maj skydes Bæredygtige Festival 2010 i gang ved Vor Frue Plads i Københavns centrum. Arrangørerne lover spændende musik, vintage tøj, modeshow og inspiration til at tænke i mere grønne baner.
Bæredygtig Festival 2010
Årets Bæredygtig Festival vil være igen i år være stedet, hvor du kan møde en række af Danmarks førende øko-, genbrugs- og Fair Trade butikker, som står klar til at give festivalgæsterne masser af gode idéer til grønne lækkerier og vild vintage, som går hånd i hånd med den gode samvittighed.

Som navnet indikerer, så handler hele arrangementet nemlig om bæredygtighed og det at tænke mere grønt i hverdagen.

Og ligesom de foregående år er festivalen arrangeret af Folkekirkens Nødhjælps bæredygtige butik og café, der går under navnet "Fisk", og som sammen med en række andre førende øko- og fair trade butikker fra hele Danmark, slår dørene op for to dages mekka for vintage fashionistas og grønne shopaholics.

Bæredygtig Festival 2010 byder blandt andet også på årets flotteste re-design modeshow, som er produceret og arrangeret af Fisks frivillige.

Herudover vil der desuden være rig mulighed for at shoppe amok med god samvittighed, at nyde en kop kaffe eller en kold øl i Fisk-loungen til lyden af musik fra en række spændende musiknavne.

Program for Bæredygtig Festival 2010
Fredag d. 28/5
Kl. 15-15.45 Schh Eva
Kl. 16-16.45 Jens Jepsen Band
Kl. 17-17.45 Drift'n Pat Foley
Kl. 18-18.45 Leonora
Kl. 19-19.45 Black Tongue  

Lørdag d. 29/5
Kl. 14-14.45 A Road to Damascus
Kl. 15-15.20 FIKS re-design Modeshow, musik ved Extended Family, der spiller indtil 15.45
Kl. 16-16.45 Pato Macho
Kl. 17-17.45 Stina Kinck
Kl. 19-19.45 Supa Jan

Bæredygtig Festival 2010 løber af stablen fredag d. 28. maj fra kl. 15.00 - 20.00 og lørdag d. 29. maj fra kl. 14.00 - 20.00 på Vor Frue Plads i København.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce