Aniston

Baby Lips er her - endelig!

Over 600.000 hastags på Instagram taler måske sit eget sprog ...

Baby Lips er her - endelig!
Jeg er sikkert ikke den eneste, der har undret mig over den konstante hype af Maybelline Baby Lips på de sociale medier. Instagram flyder over af billeder af Baby Lips læbepomader fra udenlandske fans, og de bliver lovprist til skyerne overalt.

Og nu er Baby Lips endelig landet i lille Danmark. Det krævede naturligvis, at jeg fik afmystificeret de små farverige labaner.

Maybelline Baby Lips kommer til landet i seks farverige varianter, der alle har hver deres specielle duft:

Peach Kiss: En dæmpet ferskenfarvet

Pink Punch: Shocking pink

Cherry Me: En blød bærfarve

Mint Fresh: Uden farve, men med en frisk duft af mint

Intense Care: Uden farve, men med sød kirsebær- og mandelduft

Hydrate: Uden farve, men med en skøn citron- og basilikumduft

Halvdelen er altså med farve, mens den anden halvdel har fokus på pleje og den gode duft.

Det er jo naturligvis alt sammen noget, man har set før på den ene eller anden facon, men Baby Lips er faktisk super skønne! De fugter straks læberne og holder dem gennemfugtede i lang tid vha. bl.a. aloe vera, honning og en høj koncentration af sheasmør. Derudover er jeg helt tosset med blandingen af de lækre dufte og de lette farver, der ligger rigtig pænt  på læberne.

Det er læbepomade meets læbestift, men med mulighed for et mere afdæmpet resultat. Derfor er Peach Kiss og Cherry Me måske også mine favoritter blandt de seks. De kan bruges til hverdag og til fest og er oplagte altid at have med i tasken, hvis læberne trænger til lidt kærlighed.

Af netop samme årsag havde jeg faktisk også svært ved at placere Baby Lips i en kategori her på sitet. For er det hudpleje, eller er et makeup? Dunno! Nu har den fået et kryds i begge :-)

Men se alle de fine varianter i galleriet!


Maybelline Baby Lips forhandles til en vejl. pris på 39,95 kr. - hvis du da ellers er hurtig, for de skal nok blive revet ned af hylderne!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce