Aniston

[Anmeldelse]: The Hunger Games Catching Fire

Frygtindgydende, magisk, farverigt og fantasifuldt.

5 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse]: The Hunger Games Catching Fire Foto: Nordisk Film A/S
Første kapitel af The Hunger Games endte med et brag, og Katniss og Peeta løb helt uventet med sejren i dødsspillet The Hunger Games.

Men sejrsrusen varer ikke længe for de to unge venner. For mens de blot tror, at de kan vende hjem til deres familier og venner i Distrikt 12 efter at have vundet de 74. årlige Hunger Games, så venter der dem en endnu større udfordring.

Som udgangspunkt skal Katniss og Peeta på en sejrstur til de øvrige distrikter i Panem, hvilket i sig selv ikke er en leg for dem, og slet ikke da de finder ud af, at de aldrig kommer til at leve et normalt liv igen, og at forventningen til dem er, at de skal rende rundt med falske smil resten af deres liv - til trods for, at de har slået både venner og fjender ihjel som en del af legen. 

Den ulmende modstand mod Panems totalitære styre får dog pludseligt Præsident Snow til at forberede de 75. Hunger Games, The Quarter Quell, ud fra nye og twistede præmisser, der gør, at Peeta og Katniss endnu engang må kæmpe for deres liv.

Resultatet kan dog ændre Panems fremtid for altid.

"The Hunger Games - Catching Fire" er altså endnu en fantastisk fortælling fra Suzanne Collins' hånd. Jeg er endnu ikke nået til bogen, der ellers står på reolen, men filmen giver endnu mere blod på tanden i forhold til at springe ud i den oprindelige fortælling, som filmene er baseret på.

"Catching Fire" er således endnu en omgang god, rå, frygtindgydende og samtidig fantastisk underholdning, der udspiller sig i et unikt og nådesløst fantasiunivers, som man er opslugt af fra ende til anden - blandt andet på grund af rigtig gode skuespilpræstationer og den helt fantastiske og farverige scene, som filmen udspiller sig på.


"The Hunger Games - Catching Fire" er netop udkommet på dvd og Blu-ray.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce