Aniston

[Anmeldelse]: Red 2

Pensionsalderen er ingen hindring!

4 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse]: Red 2 Foto: Nordisk Film A/S
Kan en flok gamle prutter stadig give den max gas? Ja de kan! Og det er holdet i "Red 2" et levende bevis på!

Alle tiders charmetrold, Bruce Willis, og hans team af venner og fjender, bl.a. John Malkovich, Helen Mirren og Anthony Hopkins er således i topform i denne toer, der handler om Eks-CIA agenten Frank Moses, der egentlig havde sat sig for at nyde sig otium, men som må gribe ind, da verden, som vi kender den, trues af en atombombe.

Samtidig finder han ud af, at han er på CIA's dødsliste, så da chancen byder sig, samler han, endnu engang, det gamle hold. Og holdet er ikke kun gammelt - det er også gråhåret.

Men bare fordi man på papiret er af en ældre dato, så kan man stadig godt sparke røv, og det gør de så - og det både på lejemordere, terrorister og alle de andre, som står i vejen for, at de kan redde verden.

Det er rigtig god og actionfyldt underholdning undervejs, og det er i øvrigt ganske morsomt.

"Red 2" er, ligesom "Red - Retired Extremely Dangerous" ikke nogen åbenbaring, men filmen har alligevel alt, hvad den skal have for at underholde - og være værd at se mere end en gang.

Og så er Bruce Willis, trods den fremskredne alder, bare stadig rigtig god til det der med action, krudt og kugler med et glimt i øjet!


"Red 2" er udkommet på dvd og blu-ray den 5. december 2013.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce