Aniston

[Anmeldelse]: Naturalmanak

Claus Meyer er på banen med endnu en almanak - af den naturlige slags.

5 ud af 6 stjerner
[Anmeldelse]: Naturalmanak
Det lyder måske lidt popsmart at sige, at hele verden er ét stort tag-selv-bord. Men ikke desto mindre er det jo sandt - i hvert tilfælde, hvis man bor i nærheden af en smule natur.

Med ramsløgets indtræden i vores madplan er det nemlig blevet en hel trend at gå på opdagelse efter aftensmadens ingredienser i parker, på stranden og i skoven.

Det ved Claus Meyer, som den trendy madguru, han nu engang er, udemærket godt. Og måske netop derfor har han valgt, i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen, at udgive endnu en almanak. Denne gang en "Naturalmanak" med fokus på den danske naturs spiselige lækkerier.

Naturens spisekammer er nemlig så meget andet end ramsløg. Det er også havtorn, bær, nødder, karse, muslinger og meget andet, som kan indgå i den daglige kost - og i øvrigt ganske gratis.

"Naturalmanak" er oven i købet inddelt i årstider, så man med bogen i hånden kan drage på opdagelse i naturen og lede efter det, der rent faktisk egner sig til netop den årstid, man befinder sig i.

Bogen er en felthåndbog med serveringsforslag og fine oldschool tegninger af det, man kan lede efter. Den er super overskuelig og på alle måder rigtig fin! Og uanset om man har i sinde at gå på opdagelse i naturen og lede efter svampe, eller man blot har lyst til at lade sig indhylle i et lækkert og naturligt madunivers, så kan "Naturalmanak" dette. 


"Naturalmanak" er skrevet af Claus Meyer i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen og er netop udgivet af Lindhardt og Ringhof i dag.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce