Aniston

[Anmeldelse + konkurrence]: Olsen Banden på dybt vand

Sjov for hele familien.

5 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse + konkurrence]: Olsen Banden på dybt vand Foto: Nordisk Film A/S
Olsen Banden er for mig en stor del af den danske kulturarv. Jeg er vokset op med Egon Olsen og hans bandeord, og nærmest uanset alder har jeg altid kunnet se det sjove i de klassiske Olsen Banden-film.

Og nu er det simpelthen tid til at introducere Egon, Benny, Kjeld og alle de andre til en ny generation. Og det er "Olsen Banden på dybt vand", som er det nyeste skud på Olsen Banden-stammen, ganske enkelt oplagt til.

"Olsen Banden på dybt vand" er et helt klassisk Olsen Banden-eventyr (eller -nedtur, om man vil), der blot er sat ind i moderne rammer.

Der er sket meget i København, siden Olsen Banden første gang så dagens lys i 1968, og derfor har man vel tænkt, at man skulle tilføje lidt Metro og andre moderne storbyfænomener til den nye, animerede version. Og det er helt okay, for det er jo sådan, vi og vores børn ser byen i dag.

Alt andet er dog, som det plejer at være, og planen inkluderer denne gang 2 1/2 tons ølgær, en ubåd, to krokodiller og en tidligere østtysk kvindelig sergent. Intet mindre kan gøre det.

Den nye animerede udgave af Olsen Banden er efterfølgeren til "Olsen Banden på de bonede gulve", som havde premiere i 2010, og den er faktisk rigtig god underholdning for både store og små. Det er skønt med en film, som hele familien kan samles om, omend man griner på lidt forskellige tidspunkter undervejs.

Jeg fristes til at sige "skide godt, Egon" ... Men jeg lader være!


"Olsen Banden på dybt vand" er netop udkommet på dvd og Blu-Ray.


*** VIND OLSEN BANDEN PÅ DYBT VAND PÅ DVD ***
Du kan nu vinde den helt nye Olsen Banden-animationsfilm på dvd.

Sådan deltager du i konkurrencen:

- Svar på nedenstående spørgsmål. 

- Indtast alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.

- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller Bloglovin, nu du er i gang.


Konkurrencen slutter den 15. april 2014.

PSSST ... Du kan have svært ved at deltage i konkurrencen fra mobilen.


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce