Aniston

[Anmeldelse + konkurrence]: Klassefesten 2 - Begravelsen

På alt for slap line - igen. Men det er okay!

4 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse + konkurrence]: Klassefesten 2 - Begravelsen Foto: Nordisk Film A/S
Der er sket en del, siden vi sidst mødte Thomas, Andreas og Niels. Og så alligevel ikke, for de tre herrer er ikke blevet meget ældre rent mentalt.

Andreas er ynkelig og barnlig ind til benet, Niels har skyklapper på, og Thomas overtænker alt og er i øvrigt et flop rent musikalsk.

Thomas skal dog også giftes, og derfor skal drengene naturligvis holde polterabend. Det ender dog med at være en kort affære. Niels finder nemlig ud af, at en af gæsterne ved festlighederne, Torben Tissemand, har knaldet hans kone. Og da de tre venner jager Torben ud på toilettet, får han uheldigvis et hjertestop, og så er festen ellers slut!

I stedet står programmet nu på begravelse af den kære Torben. Men Thomas, Andreas og Niels kan jo ikke røre ved noget, uden at smadre det hele. Så de formår naturligvis også at både udsætte og ødelægge begravelsen af deres gamle ven. 

Med andre ord er "Klassefesten 2 - Begravelsen" lige efter bogen! Den er et roadtrip fra helvede, og den sætter tre venner, som man måske ikke altid forstår, hvorfor de er venner, på prøve.  

Det er alt sammen ganske underholdende og samtidig vældig absurd og alt for meget. Men det er, hvad man havde forventet, så det er helt ok. Troels Lyby er iøvrigt nøgen et gange i filmen. Og det giver, i min bog, en ekstra stilet! Bum!


"Klassefesten 2 - Begravelsen" er udkommet på dvd og Blu-Ray den 10. juni.
ANNONCE
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse + konkurrence]: Klassefesten 2 - Begravelsen Foto: Nordisk Film A/S
*** VIND KLASSEFESTEN 2 PÅ DVD ***
Du kan vinde den nye "Klassefesten 2 - Begravelsen" på dvd. 

Sådan deltager du i konkurrencen:
- Svar på nedenstående spørgsmål. 

- Indtast alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.

- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller et "follow" på Bloglovin, nu du er i gang.


Konkurrencen slutter den 25. juni 2014, og vinderne får direkte besked via mail.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce