Aniston

[Anmeldelse]: Hannibal

Hannibal Lecter er tilbage - og det med mere smag for livet end nogensinde.

6 ud af 6 stjerner
De fleste har set "Ondskabens øjne" på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og nu er Hannibal Lecter genoplivet - i form af vores egen Mads Mikkelsen. 

"Hannibal" er egentlig ikke en serie, som jeg har hørt så meget om. Og derfor gik jeg, som udgangspunkt, ud fra, at den ikke var specielt god.

Jeg lovede dog mig selv, at jeg ville se de første tre afsnit og så finde ud af, om det var tiden værd at se flere afsnit. Man kan nemlig ikke dømme en bog ud fra dens omslag, men man kan som regel vurdere, om en tv-serie er god eller ej, ud fra de første tre afsnit.

Da jeg havde set de første tre afsnit af "Hannibal", var jeg solgt!
ANNONCE
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse]: Hannibal Foto: Nordisk Film A/S
Historien om Hannibal Lecter så første gang dagens lys i Thomas Harris' roman "Red Dragon" fra 1981. Men de fleste af os husker Hannibal Lecter fra "Ondskabens Øjne" eller "Silence of the Lambs" fra 1991 med Anthony Hopkins i rollen som den intelligente psykopat, seriemorder og kannibal Hannibal.

I 2011 valgte NBC dog at genoplive Hannibal Lecter og opbygge tv-serien "Hannibal" omkring seriemorderens tidlige liv. Det er Mads Mikkelsen blevet en del af - og det er velvalgt.

Mads Mikkelsen er genial i rollen som Hannibal, og hans lille umiskendelige smil, som kun lige kan anes, kommer rigtig til sin ret, når han spiller monster psykopat!

"Hannibal" handler dog lige så meget om Will Graham, som underviser FBI i at løse mordgåder, og som har en helt speciel evne til at sætte sg i en morders sted. 

Da otte unge piger forsvinder, bliver Will en vigtig del af efterforskningen til trods for hans ustabile personlighed. 

Will Graham bliver hurtigt teamet på med psykiateren Hannibal Lecter, og sammen går de i gang med at løse mordmysterier - dog med det lille men, at Hannibal selv får smag for blod undervejs.

"Hannibal" er en stor skøn samling af interessante karakterer, overraskende plots og fantastiske billeder, der fanger alle detaljerne, som den vågne seer vil nyde at indsamle undervejs.

Jeg er hooked på "Hannibal", og jeg kan næsten ikke vente, til 2. sæson toner frem på min skærm!


"Hannibal - 1. sæson" er udkommet på dvd den 7. november 2013.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce