[Anmeldelse]: Anden person ental
Et år fyldt med dårligdom og nedtur.
Foto: Gyldendal
Vi møder Alexander, da han stadig har sit gode humør og sine to skønne tvillinger, en pige og en dreng. Alexander er ikke længere sammen med børnenes mor, som bor i Sverige, mens Alexander har bopæl og firma i København. Men han ser sine børn, har delt forældremyndighed med moderen og er en god og kærlig far.
En dag bliver der dog vendt op og ned på Alexanders liv. Tvillingernes mor beskylder ham nemlig for at have mishandlet børnene.
Straks bliver politiet og myndighederne involveret, og Alexander må kæmpe en indædt kamp for at komme til at se sine børn igen.
"Anden person ental" foregår over et helt år. Fra dagene op til, at beskyldningerne begynder at rulle, og indtil Alexander er så langt nede i et hul, at han faktisk (nærmest) opgiver at se sine børn igen, mens de stadig er børn.
Det er en fortælling, der handler om nedtur på nedtur, og der er ikke mange lysegrønne håb undervejs. Og det værste ved "Anden person ental" er næsten, at historien er inspireret af virkelige hændelser.
Det er trist som bare f*****, men det er også en historie, som trænger til at blive fortalt, og som i øvrigt er meget nært og indlevende skrevet. Undervejs blev jeg dog personligt lidt bims af kommateringen samtidig med, at jeg skulle kæmpe for at holde en lille tåre tilbage.
"Anden person ental" er skrevet af Daniel Dencik og udgivet af Gyldendal.