6 tendenser fra sommeren, som også holder i den nye sæson
Catwalk-tendenser, der går igen fra sidste sæson.
Mode går, som bekendt, i ring, og i denne sæson oplever vi også en form for gentagelse i form af tendenser fra forårs- og sommersæsonen, som også bliver en del af efterårs- og vintersæsonen 2013.
Alle har de været en del af modebilledet før, alle har de været en del af dette års forårs- og sommersæson og alle forbliver de i modebilledet - i hvert fald i en sæson endnu!
Aniston.dk har spottet seks catwalktendenser, som stadig holder til efterår og vinter, og samlet dem nedenfor!
Til venstre: Asger Juel Larsen AW13 Til højre: Anne Sofie Madsen AW13 - Pressefotos: Copenhagenfashionweek.com
1970'ernes punkmode med key items som smalle bukser, grove militær- eller bikerinspirerede støvler, slidte T-shirts, denim og læder indtog endnu engang modebilledet i sidste sæson og vil kun blive mere dominerende i denne.
I denne sæson er de vigtigste elementer i punkstilen stadig de smalle bukser eller leggings, de grove støvler, de slidte T-shirts og materialerne denim samt læder i form af jakker, oversized skjorter eller veste og den rå bikerjakke eller benbeklædning i læder.
Og så må looket meget gerne indeholde nitter og/eller kombineres med andre af sæsonens tendenser såsom 1960'erne Twiggy-silhuet, sæsonens grafiske prints eller dyreprint etc.
Til venstre: Barbara i Gongini AW13 Til højre: By Marlene Birger Aw13 - Pressefotos: Copenhagenfashionweek.com
Lædertendensen med flere læderelementer i looket, en enkelt læderitem som det bærende eller læder som detalje på f.eks. frakkens ærmer har domineret modebilledet siden forårs- og sommersæsonen 2012, og den ses i lige så dominerende omfang i denne sæson.
Denne sæson er således endnu engang fyldt med læderelementer og -detaljer, og disse kombineres nu på kryds og tværs af hinanden og af sæsonens tendenser.
Læderelementer er alsidige og nemme at bruge og kan derfor både være alt fra klassisk og ladylike til rå og decideret punket.
Det hele afhænger af lookets sammensætning, og det er der ingen grænser for!
Til venstre: By Marlene Birger AW13 Til højre: Baum und Pferdgarten - Pressefoto: Copenhagenfashionweek.com
Det monekrome look indtog modebilledet i allerede i foråret, og det forlader ikke modebilledet i denne sæson, men bliver derimod mere dominerende!
Og i denne sæson afspejles det monokrome look i alle sine kunstneristiske afskygninger. Lige fra det minimalistiske look i enten et, 'At være iført en farve' eller 'At være iført en farve i flere forskellige nuancer'-look til et det mere larmende 'At være iført enkle, detaljerede konstrastelementer eller skabe kontrasten selv'-look.
Og så må der gerne leges med sæsonens farver eller bruges monokrome grafiske prints!
Til venstre: Peter Jensen AW13 Til højre: Edith&Ella AW13 - Pressefoto: Copenhagenfashionweek.com
De grafiske prints og farverige mønstre indtog modebilledet i forårs- og sommersæsonen 2012 - og i sådan en grad, at tendensen udviklede sig til et helt grafisk univers i sidste sæson. Og dette fortsætter med at være dominerende langt ind i den kommende sæson.
Nu ses de grafiske linjer og farvekombinationer i utallige versioner og kombinationer på kryds og tværs. Lige fra et minimalistisk og monokromt synspunkt til det stribede, asymmetriske, digitale og avantgarde.
Det kan nemt kombineres med alle regnbuens farver og sæsonens andre tendenser.
Til venstre: Edith&Ella AW13 Til højre: Baum und Pferdgarten AW13 - Pressefoto: Copenhagenfashionweek.com
Ladylike tendensen kan efterhånden spores flere sæsoner tilbage, uden ophold og uden pause. Og med en lige så dominerende tilstedeværelse i denne sæson, kan vi så bare lægge en sæson til i ladylike tendensens eksistens.
I denne sæson repræsenteres ladylike tendensen i både det komfortable Coco Chanel univers og det ekstravante Christian Dior univers med alt, hvad det indebærer af feminine linjer, detaljer og beklædningsgenstande.
Fokus er på skørterne som det bærende element. Om man vælger det kropsnære pencilskirt eller struttende fullskirt spiller ikke den store rolle, bare skørtet er der.
Og da det er den bærende beklædningsgenstand for denne sæsons ladylike look, må det gerne kombineres med tendenser fra en helt anden boldgade såsom logo tendensen, den sportsinspirerede eller 1970'ernes punk.
Til venstre: Peter Jensen AW13 Til højre: Whiite AW13 - Pressefoto: Copenhagenfashionweek.com
1960'ernes drengede Twiggy silhuet, med kjoler og frakker uden talje indtog atter modebilledet i den forrige sæson, og den forlader det ikke igen foreløbigt.
I denne sæson vil den drengede og ikke-taljeret tendens også dominere modebilledet og i samme omfang som før.
Key items som korte kjoler og halvlange frakker uden talje, ofte med små fine kraver som detalje, og fine herreinspirerede sko er stadig de samme, og kjolerne kan både være i en farve eller kombineret med det grafiske univers' prints, mønstre og farver.