Aniston

Zendoodle on the go

Zendoodle on the go

Det er ikke mange stille øjeblikke, vi får i den type liv, som mange af os lever. Fra vi står op, står dagen på hurtig morgenmad, lidt for sent ud af døren, frokost på farten, indkøb på vejen hjem, en telefon, der aldrig står stille, og hvor push-beskeder dunker os i hovedet konstant (jeg slår dem altid fra, for ellers får jeg stress), aftensmad, der skal kokkereres, madpakker, madplaner, emails og ... og ... og ...

Det er ikke for sjov, at det er blevet moderne at trække stikket i bare fem eller ti minutter for at spille candy crush på telefonen eller zendoodle i en malebog.

I det hele taget vælter det frem med voksenmalebøger af alskens forskellige slags, hvilket tyder på, at vi voksne trænger til et pusterum i hverdagen, hvor vi griber tuscher og en malebog for at tage en pause fra hverdagens trummerum.

Herhjemme er vi ofte to om at male. Vi gør det sammen, fordi vi så koncentrerer os om én ting og om hinanden og har en stille stund, hvor det kun handler om at være sammen og at tegne indenfor stregerne.

Det seneste indenfor malebøger til voksne, er malebøger, som man kan tage med på farten. Bærbar afstresning så at sige, som kan ligge i tasken til togturen eller komme med på ferie, stranden eller café.

Victoria Kay og David Sinden står bag både "Fred og ro med farver" og "Mere fred og ro med farver", som begge udkommer i dag. 

De små malebøger har lige en tilpas størrelse til, at de passer ned i stort set enhver taske. Og hvis man får investeret i nogle små tuscher eller farveblyanter også, så er der faktisk ikke det sted, hvor man ikke kan tage et timeout med en malepause. Desuden indeholder begge bøger små citater, som man kan tage med sig videre ud i den hektiske dag.

Jeg tænker, at der skal en lille zendoodle malebog med os på sommerferie, hvor vi altid har haft malebøger med. Denne gang kan vi bare optage endnu mindre plads i håndbagagen med en af de små malebøger.

"Fred og ro med farver" og "Mere fred og ro med farver" er udarbejdet af Victoria Kay og David Sinden og udgivet af Rosinante.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce