Zarens Dværg
Grotesk, historisk roman
Romanens hovedperson og fortæller er Sørine Bentsdatter. Hun er dværg, så udover at være en skildring af Danmark og Rusland i første halvdel af 1700-tallet, er romanen også en skildring af, hvordan det på denne tid var at være anderledes end flertallet.
Sørine er både intelligent og god til at give et hårdt svar igen. Hun har tidligt lært livets skyggesider at kende og er holdt op med at tro på det gode. Verden har behandlet hende ondt, derfor ser hun heller ikke nogen grund til at behandle verden med mildhed.
Hun får hyre hos Frederik den Fjerde, der giver hende i gave til den russiske Zar, Peter den Store. Zaren er meget fascineret af vanskabninger og tager hende med sig til Rusland.
I Rusland oplever Sørine både det næsten søde liv med kærlighed og en følelse af samhørighed: et fredsgivende, men selvtorturerende ophold på et kloster, hvor målet er at drive dæmonerne ud af hende, ligesom hun er udstillet på et vanskabningsmuseum.
God historisk skildring
"Zarens Dværg" er gennemsyret af en stemning af mismod og mørke. Meget sjældent skinner lyset på Sørines vej, og det er forståeligt, at hun er blevet kold og næsten kynisk ond. Men, selvom hun er fremstillet som uattraktiv både indadtil og udadtil, er det alligevel let at identificere sig med hende.
Man forstår hende, og man forstår hendes handlinger, selv når de indebærer mord.
Sproget er spændende, varieret og fuldt af nye udtryk og billeder, der får én til at se tiden for sig. Med en utrolig præcision beskrives Sørines tanker og følelser, og man tror på hende, også når hun nærmer sig noget, der minder om sindssyge. Sørine har en interessant personlighed, og man tænker stadig på hende, når man har lagt bogen fra sig.
"Zarens Dværg" er god som en historisk skildring af Zarens brutalitet og magtfordelingen omkring ham. Man bliver ført gennem Danmark og Rusland fra 1716 og tolv år frem, og man kan huske de historiske begivenheder, fordi de bliver kædet sammen med Sørines liv og dermed gjort interessante.
Det er ikke en roman, hvor man hæsblæsende vender hver side for at se, hvad der står på den næste. Den er rolig, indtrængende og sanselig med knivskarpe og brutale virkelighedsbilleder, der står som printet i ens hukommelse. Det er en roman, man læser, fordi Sørines personlighed er så stærkt beskrevet, og fordi sproget er så velklingende. Det er ikke for at få en let, hurtig og morsom læseoplevelse.
Jeg vil anbefale dig at læse romanen, hvis du godt kan lide groteske, historiske romaner, der kommer ind under huden på personerne, ejer antydningens kunst og efterlader dig tænkende tilbage.
Tak til People'sPress for venlig fremsendelse af "Zarens Dværg"
Sørine er både intelligent og god til at give et hårdt svar igen. Hun har tidligt lært livets skyggesider at kende og er holdt op med at tro på det gode. Verden har behandlet hende ondt, derfor ser hun heller ikke nogen grund til at behandle verden med mildhed.
Hun får hyre hos Frederik den Fjerde, der giver hende i gave til den russiske Zar, Peter den Store. Zaren er meget fascineret af vanskabninger og tager hende med sig til Rusland.
I Rusland oplever Sørine både det næsten søde liv med kærlighed og en følelse af samhørighed: et fredsgivende, men selvtorturerende ophold på et kloster, hvor målet er at drive dæmonerne ud af hende, ligesom hun er udstillet på et vanskabningsmuseum.
God historisk skildring
"Zarens Dværg" er gennemsyret af en stemning af mismod og mørke. Meget sjældent skinner lyset på Sørines vej, og det er forståeligt, at hun er blevet kold og næsten kynisk ond. Men, selvom hun er fremstillet som uattraktiv både indadtil og udadtil, er det alligevel let at identificere sig med hende.
Man forstår hende, og man forstår hendes handlinger, selv når de indebærer mord.
Sproget er spændende, varieret og fuldt af nye udtryk og billeder, der får én til at se tiden for sig. Med en utrolig præcision beskrives Sørines tanker og følelser, og man tror på hende, også når hun nærmer sig noget, der minder om sindssyge. Sørine har en interessant personlighed, og man tænker stadig på hende, når man har lagt bogen fra sig.
"Zarens Dværg" er god som en historisk skildring af Zarens brutalitet og magtfordelingen omkring ham. Man bliver ført gennem Danmark og Rusland fra 1716 og tolv år frem, og man kan huske de historiske begivenheder, fordi de bliver kædet sammen med Sørines liv og dermed gjort interessante.
Det er ikke en roman, hvor man hæsblæsende vender hver side for at se, hvad der står på den næste. Den er rolig, indtrængende og sanselig med knivskarpe og brutale virkelighedsbilleder, der står som printet i ens hukommelse. Det er en roman, man læser, fordi Sørines personlighed er så stærkt beskrevet, og fordi sproget er så velklingende. Det er ikke for at få en let, hurtig og morsom læseoplevelse.
Jeg vil anbefale dig at læse romanen, hvis du godt kan lide groteske, historiske romaner, der kommer ind under huden på personerne, ejer antydningens kunst og efterlader dig tænkende tilbage.
Tak til People'sPress for venlig fremsendelse af "Zarens Dværg"
