Workaholic
Hej, jeg hedder Katrine, og jeg har et problem
Nogle mennesker har det med at leve som om der var 25 timer i døgnet, og de alle burde bruges på at arbejde, bare for arbejdets skyld.
Det er en af den slags manier, der går i min familie: tendensen til at henkaste sig i arbejde, og lade sig overlæsse i en sådan grad, at det næsten bliver sundhedsskadeligt.
Og på trods af al min selvstændighed og in
Og det er jo sandt, hvad de flinke mennesker siger - jeg har perioder, hvor jeg spiser sparsomme måltider foran computeren, evigt tastende med den ene hånd, imens den anden fører gaflen.
Perioder hvor mit værelse ligner et hærget krigsområde med bøger, papirer, notater, sodavandsflasker, håndklæder, tøjstykker og kaffekopper over det hele, fordi mit arbejde har vundet over alle andre prioriteter i mit liv, pånær lige fysiske nødvendigheder såsom mad og ganske få timers søvn.
Og hvorfor? Arbejdet er en løn i sig selv, siger de fleste - men nogle gange har jeg en mistanke om, at det bare er et motto, man fyrer af, når der ikke er nogen, der har anerkendt den indsats, man selv synes, man har gjort... Og alligevel forstår jeg ikke helt min egen motivation, udover, at jeg ikke rigtig føler mig vel tilpas, hvis jeg ikke har et eller andet projekt, jeg kan tillade mig at fordybe mig i.
Derfor siger jeg altid ja til nye opgaver, også selvom jeg i forvejen har mange gamle, og deadlines ramler alt for ofte sammen. Men alligevel kan jeg ikke klage, for jeg er workaholic og jeg bliver endnu mere irriteret og bister, over ikke at have noget at lave, end jeg gør, af ikke at have sovet i et døgns tid på grund af arbejdet.
Her forleden fik jeg dog en åbenbaring af den slags, man får engang imellem, og så glemmer senere hen, selvom det at huske dem og leve efter dem, kunne gøre livet enormt lettere: det er helt i orden, slappe af, bare engang imellem.
Jeg har nemlig lige afsluttet en eksamensopgave, der skulle skrives på en uge. Og hold da op hvor nåede jeg et sjældent højdepunkt for akut søvnmangel og farlig adrenalin, kombineret en hel del med kaffetrip og mangel på frisk luft.
Og på trods af al min selvstændighed og in
Og det er jo sandt, hvad de flinke mennesker siger - jeg har perioder, hvor jeg spiser sparsomme måltider foran computeren, evigt tastende med den ene hånd, imens den anden fører gaflen.
Perioder hvor mit værelse ligner et hærget krigsområde med bøger, papirer, notater, sodavandsflasker, håndklæder, tøjstykker og kaffekopper over det hele, fordi mit arbejde har vundet over alle andre prioriteter i mit liv, pånær lige fysiske nødvendigheder såsom mad og ganske få timers søvn.
Og hvorfor? Arbejdet er en løn i sig selv, siger de fleste - men nogle gange har jeg en mistanke om, at det bare er et motto, man fyrer af, når der ikke er nogen, der har anerkendt den indsats, man selv synes, man har gjort... Og alligevel forstår jeg ikke helt min egen motivation, udover, at jeg ikke rigtig føler mig vel tilpas, hvis jeg ikke har et eller andet projekt, jeg kan tillade mig at fordybe mig i.
Derfor siger jeg altid ja til nye opgaver, også selvom jeg i forvejen har mange gamle, og deadlines ramler alt for ofte sammen. Men alligevel kan jeg ikke klage, for jeg er workaholic og jeg bliver endnu mere irriteret og bister, over ikke at have noget at lave, end jeg gør, af ikke at have sovet i et døgns tid på grund af arbejdet.
Her forleden fik jeg dog en åbenbaring af den slags, man får engang imellem, og så glemmer senere hen, selvom det at huske dem og leve efter dem, kunne gøre livet enormt lettere: det er helt i orden, slappe af, bare engang imellem.
Jeg har nemlig lige afsluttet en eksamensopgave, der skulle skrives på en uge. Og hold da op hvor nåede jeg et sjældent højdepunkt for akut søvnmangel og farlig adrenalin, kombineret en hel del med kaffetrip og mangel på frisk luft.
Jeg havde forsømt mine resterende lektier, for at få styr på den, samtidig med at jeg have knoklet ugerne inden, for at afslutte andre opgaver, som jeg måtte have af vejen først. Og bagefter var jeg selvfølgelg kvæstet, men alligevel parat til at starte på en ny opgave med hæsblæsende fart, så snart jeg vågnede fra min velfortjente, meget lange søvn efter at have afleveret.
Men af en eller anden grund, valgte jeg at begynde at læse en bog istedet - for første gang i lang, lang tid, bare fordi, jeg havde lyst til det. Og pludselig fik jeg langsomt gjort rent på mit værelse og luftet ud, smilet lidt mere til dem omkring mig og sat min egen fart betydeligt ned.
Og selvfølgelig falder jeg snart i igen - det kan ikke undgås, når det nu er mig, vi snakker om. Men hvor er det egentlig rart at huske på, at man også sagtens kan fordybe sig i andre ting end arbejdsopgaver og projekter.
Jeg hedder Katrine, og jeg har et problem - men jeg prøver på, at komme det langsomt til livs. Hvis du selv er workaholic, så er mit råd dette: gør din opgave færdig, og så vent lige en uges tid, mindst, før du går igang med en ny. Lad den uge være fyldt med venner, bøger, musik, varm kakao og
Og til jer der kender workaholics: tving dem til at trække vejret, for de vil med garanti benytte deres åndedræt på at takke jer for det...
Men af en eller anden grund, valgte jeg at begynde at læse en bog istedet - for første gang i lang, lang tid, bare fordi, jeg havde lyst til det. Og pludselig fik jeg langsomt gjort rent på mit værelse og luftet ud, smilet lidt mere til dem omkring mig og sat min egen fart betydeligt ned.
Og selvfølgelig falder jeg snart i igen - det kan ikke undgås, når det nu er mig, vi snakker om. Men hvor er det egentlig rart at huske på, at man også sagtens kan fordybe sig i andre ting end arbejdsopgaver og projekter.
Jeg hedder Katrine, og jeg har et problem - men jeg prøver på, at komme det langsomt til livs. Hvis du selv er workaholic, så er mit råd dette: gør din opgave færdig, og så vent lige en uges tid, mindst, før du går igang med en ny. Lad den uge være fyldt med venner, bøger, musik, varm kakao og
Og til jer der kender workaholics: tving dem til at trække vejret, for de vil med garanti benytte deres åndedræt på at takke jer for det...
