Aniston

Wella – skøn oplevelse

Test af shampoo, balsam og en hårkur

9 ud af 6 stjerner
Wella har eksisteret på det internationale marked i 125 år, og Wellas shampoo- og balsamserie kan nærmest betragtes som en klassiker; og med 125 år på bagen, så har det kendte mærke fået nyt design. I den anledning har vi her på Aniston.dk testet en shampoo, en balsam og en hårkur.
ANNONCE
Wella – skøn oplevelse
Ved et tilfælde faldt jeg over en pressemeddelelse for Wella, hvor der stod, at de havde eksisteret i over 100 år.

Jeg tænkte med rædsel tilbage på 1980'ernes store hår og de kvinder, der dengang reklamerede for produktet, men noget egentlig forhold og erfaring med Wella kunne jeg ikke lige komme i tanke om, så jeg rekvirerede nogle produktprøver, for en test er den eneste vej frem, hvis man vi bedømme et produkt.

Jeg modtog en kasse med en shampoo, en balsam og en hårkur til tørt og skadet hår - ideelt til mit hår, der er blevet mishandlet sommeren igennem - så nu var der ikke andet for end at gå i bad!

Wella-produkterne er utrolig velduftende og ligner til forveksling alle andre mærker, når de lige kommer ud af flaskerne, men jeg fandt hurtigt ud af, at man ikke skal bruge ret meget.

Frisørernes råd om, at man kun skal bruge, hvad der svarer til en to-krone blev endelig ført ud i praksis - og det gælder alle tre produkter, så man kommer nemt til at overdosere.

Håret bliver dejlig blødt og er nemt at redde ud. Man får følelsen af at have et sundt hår, der har masser af liv. Mit ellers slidte og til dels ødelagte hår, ser ikke længere slidt og trist ud, så det er et stort plus.

Det er ikke sidste gang, jeg bruger Wella, for en shampoo, en balsam og en hårkur, der både er drøj i længden og samtidig giver et dejligt, velduftende, sundt hår er lige noget, der passer en studerende som mig!

Wellas nye shampoo og balsam findes under følgende navne: Normal, Care & Nourish, Color Protection, Extra Volume, Soft & Smooth, 2in1 og som hårkur i Care & Nourish- samt Color Protection-serien.

Shampooflaskerne er på 300 ml til en pris af 34,90,-, balsamflaskerne er på 200 ml til 34,90,- og hårkur kommer i flasker á 150 ml til 39,00,-. Kort sagt er det produkter, som udover at give et sundt hår også kan betales af os på SU.

Tjek galleriet for billeder af de forskellige varianter.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce