Weekend i KBH #3
Sunday is, bowling og det længe ventede skribentarrangement.
Så vågner vi til fuglesang. Friske og udhvilede på Cindys (Cjay) gulv. Klokken er ca 10.30, og min røv er slet ikke nær så øm, som jeg troede, den ville være efter madrassen.
Det er supergodt vejr udenfor, og i dag skal vi i Fields. Ærligt talt, ved jeg ikke rigtigt, hvad Fields er, før jeg får en forklaring af tålmodige Cindy, der får en masse spørgsmål om storcentre, Fields, Fisketorvet og hvad andre ting egentligt er.
Vi rejser med bus og metro for at komme derhen, og hver gang jeg rejser med metro, føler jeg mig virkeligt langt væk hjemmefra. Det føles lige som at være 5 år fremme i tiden - hvilket København vel egentligt også er i forhold til Jylland.
Ved ankomsten ved Fields, som udenfor bare ligner en kæmpestor betonkasse, bliver jeg alligevel imponeret.
Ved første længere øjekast ser jeg nemlig en kæmpe skrift på en enorm rude: "Kagehuset", som er en halvstor café/butik, hvor de laver de sygeste kager.
I gulvet er der kager med Disneyfigurer i marcipan, og bag en glarude ved disken, er der kager, som man kun ser i film og enorme bryllupskager, som får mundvandet til at løbe. Alle, der kender mig, ved, at jeg er en 200 kilo stor pige fanget i en semidværget, jydsk krop, så her skulle der naturligvis lige lures. Hvis det ikke ville være pinligt for Københavneren og Odenseaneren ved min side, var jeg sprunget lige på glasset og var begyndt at suge.
3,5 time bliver brugt i Fields, hvor man kan finde alverdens butikker. Dankortet er igen rygende. Kjoler, undertøj, en halskæde og solbriller, som gør en selvfed, er nogle af tingene i mine mange poser.
Centeret, Fields er virkeligt flot. Lidt kedeligt i udseende udenfor, men alle butikkerne og især øverste etage med en masse sjove og forskellige caféer kompenserer. Så er Aalborg Storcenter, som jeg går gennem næsten hver dag, pludselig ikke nær så fedt. Men i det mindste kan jeg finde ud af det.
På denne øverste etage finder vi en lille, lyserød café, som var taget lige ud af Grease. Lyserøde sæder, milkshakes, store is-, Marilyn Monroe- og Elvis-figurer i menneskestørrelse og en rigtig retrostemning. Her får vi smoothies og is. Sunday is i Aalborg: plastik bæger med smeltet softice. Sunday is i København: den smukkeste dekorerede is med frugt, chokolade og flødeskum. Sukkerchokket giver jo helt en lyst til at lave grimme ansigter til fotografen.
Det er supergodt vejr udenfor, og i dag skal vi i Fields. Ærligt talt, ved jeg ikke rigtigt, hvad Fields er, før jeg får en forklaring af tålmodige Cindy, der får en masse spørgsmål om storcentre, Fields, Fisketorvet og hvad andre ting egentligt er.
Vi rejser med bus og metro for at komme derhen, og hver gang jeg rejser med metro, føler jeg mig virkeligt langt væk hjemmefra. Det føles lige som at være 5 år fremme i tiden - hvilket København vel egentligt også er i forhold til Jylland.
Ved ankomsten ved Fields, som udenfor bare ligner en kæmpestor betonkasse, bliver jeg alligevel imponeret.
Ved første længere øjekast ser jeg nemlig en kæmpe skrift på en enorm rude: "Kagehuset", som er en halvstor café/butik, hvor de laver de sygeste kager.
I gulvet er der kager med Disneyfigurer i marcipan, og bag en glarude ved disken, er der kager, som man kun ser i film og enorme bryllupskager, som får mundvandet til at løbe. Alle, der kender mig, ved, at jeg er en 200 kilo stor pige fanget i en semidværget, jydsk krop, så her skulle der naturligvis lige lures. Hvis det ikke ville være pinligt for Københavneren og Odenseaneren ved min side, var jeg sprunget lige på glasset og var begyndt at suge.
3,5 time bliver brugt i Fields, hvor man kan finde alverdens butikker. Dankortet er igen rygende. Kjoler, undertøj, en halskæde og solbriller, som gør en selvfed, er nogle af tingene i mine mange poser.
Centeret, Fields er virkeligt flot. Lidt kedeligt i udseende udenfor, men alle butikkerne og især øverste etage med en masse sjove og forskellige caféer kompenserer. Så er Aalborg Storcenter, som jeg går gennem næsten hver dag, pludselig ikke nær så fedt. Men i det mindste kan jeg finde ud af det.
På denne øverste etage finder vi en lille, lyserød café, som var taget lige ud af Grease. Lyserøde sæder, milkshakes, store is-, Marilyn Monroe- og Elvis-figurer i menneskestørrelse og en rigtig retrostemning. Her får vi smoothies og is. Sunday is i Aalborg: plastik bæger med smeltet softice. Sunday is i København: den smukkeste dekorerede is med frugt, chokolade og flødeskum. Sukkerchokket giver jo helt en lyst til at lave grimme ansigter til fotografen.
Efter endt shopping bevæger vi os hjemad til Cindy igen. Her skal bades, duftes, smukkeseres, i tøjkrise og derefter videre med bus til Big Bowl i Valby, hvor skribentarrangementet skal foregå.
I bussen mødes vi med Julia (Julia) og Troels, den herlige og evigtrejsende skribent på Connery.
Mens vi venter på, at alle de tilmeldte skribenter ankommer, sukker vores maver efter den rigtig flotte buffet, som man ikke havde ventet at finde på et sted kaldet Big Bowl. Men hatten af til Dotgeilbosserne for at skaffe så lækker mad til os alle.
Under middagen er jeg så heldig at sidde ved siden af René (Champen), som kan få mig til at grine som ingen anden. Især hans: "Ville det ikke bare være fedt, hvis jeg gjorde sådan her (vift med hånden) og så kom der bare en ræv flyvende gennem lokalet?"- kommentar går rent hjem.
Senere bliver ræven så til en røv, som bliver til blafrende balder, som bliver til psoriasis. Alle gode emner at diskutere under en middag.
Bowlingen går som forventet: jeg bliver stortaber, får danset i bowlingsko og knækket negle. Der er god 90'er musik på, og man bliver bare nødt til at danse som David fra Beverly Hills. Heldigvis har jeg skønne Hanne (Arentsen) ved min side, som også skraber bunden i bowlingscore, men spreder god stemning med sit smil og lækre bowlingsko.
Da vi har bowlet løs et par timer, hængt i sofaen, spillet bordfodbold og holdt øje med den lækre, skaldede mand, der bowler ved siden af, samler vi os igen og tager et par taxaer videre ind i nattelivet i København...
I bussen mødes vi med Julia (Julia) og Troels, den herlige og evigtrejsende skribent på Connery.
Mens vi venter på, at alle de tilmeldte skribenter ankommer, sukker vores maver efter den rigtig flotte buffet, som man ikke havde ventet at finde på et sted kaldet Big Bowl. Men hatten af til Dotgeilbosserne for at skaffe så lækker mad til os alle.
Under middagen er jeg så heldig at sidde ved siden af René (Champen), som kan få mig til at grine som ingen anden. Især hans: "Ville det ikke bare være fedt, hvis jeg gjorde sådan her (vift med hånden) og så kom der bare en ræv flyvende gennem lokalet?"- kommentar går rent hjem.
Senere bliver ræven så til en røv, som bliver til blafrende balder, som bliver til psoriasis. Alle gode emner at diskutere under en middag.
Bowlingen går som forventet: jeg bliver stortaber, får danset i bowlingsko og knækket negle. Der er god 90'er musik på, og man bliver bare nødt til at danse som David fra Beverly Hills. Heldigvis har jeg skønne Hanne (Arentsen) ved min side, som også skraber bunden i bowlingscore, men spreder god stemning med sit smil og lækre bowlingsko.
Da vi har bowlet løs et par timer, hængt i sofaen, spillet bordfodbold og holdt øje med den lækre, skaldede mand, der bowler ved siden af, samler vi os igen og tager et par taxaer videre ind i nattelivet i København...
