Aniston

Wedding Crashers

Drengerøve på slap line

7 ud af 6 stjerner
Den normale association med bryllupper er tøsefilm, men det gælder ikke helt her. "Wedding Crashers" er en udpræget drengerøvs-film, men det gør den nu ikke helt kedelig. Der er også masser af underholdning til os tøser!
Wedding Crashers
Handling

John og Jeremy er to gamle venner, hvis største fornøjelse består i at invitere sig selv til folks bryllupper. Som oftest er de slet ikke inviterede, men formår ved nøje planlægning at snige sig ind og udgive sig for at være store kanoner.

Formålet er at score så mange kvinder som muligt, da kvinder som oftest er lige til at "plukke" når de befinder sig til bryllupper. De to formår virkelig at få nedlagt en hel del lækre sild, indtil de en dag ankommer til det forkerte bryllup.

Jeremy møder nemlig en pige, som er endnu mere sindssyg end ham selv, og John bryder alle regler for bryllups-crashing, da han bliver småvild med en pige, som allerede er lovet væk. Det bliver ikke mindre kompliceret af, at pigerne er søstre...

Skuespillere

Owen Wilson og Vince Vaughn er et fremragende makkerpar. De spiller deres roller rigtig godt og begge formår de at overbevise publikummet om, at de virkelig kender hinanden lige så godt som dem selv.

Det er ikke første gang de to herrer spiller overfor hinanden. De har tidligere spillet sammen i film så som "Zoolander" og "Starsky and Hutch".

Udover Owen Wilson og Vince Vaughn kan rollelisten også præsentere navne som Will Ferrell, Christopher Walken, Rachel McAdams og Jane Seymour, der for øvrigt gør det forrygende som den let alkoholiserede utro hustru.

Bedømmelsen

"Wedding Crashers" er to timers god underholdning, men så heller ikke mere end det. Filmen er fyldt med plotlines og dårlige jokes og det gør desværre, jo længere man kommer ind i filmen, at det bliver mere og mere plat humor.

Det er også en ret forudsigelig film. Man kan hele tiden gætte sig til det næste der sker, og ret hurtigt har man også regnet sig frem til, hvad den ender med.

Men hvis man er til komiske sexscener, bryllupper, smukke kvinder, en enkelt begravelse, meningsløse taklinger, ballondyr, sejlads, homoseksuelle og en bedstemor, der siger sin mening ja så skal man helt sikkert tage i biografen og se filmen - hvis ikke, så vent til den kommer i fjernsynet!

"Wedding Crashers" har premiere fredag den 14. oktober 2005 i alle landets biografer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce