Aniston

We (heart) Berlin

Berlin var den mest besøgte storby blandt danskerne i 2012 ifølge Hotels.com.

We (heart) Berlin
Der var engang, hvor London var danskernes absolutte storbyfavorit. Men den tid er tilsyneladende for alvor forbi, idet Berlin igen i 2012 var den by, som flest danskere bookede hotel i på Hotels.com. Dog er både Hamborg, Oslo, Budapest og Milano blevet mere populære destinationer i løbet af det seneste år. Og London har stadig en stor plads i mange danskeres hjerter.

Det viser hoteleksperten Hotels.com’s seneste Hotel Price Index.

Vores flirt med Berlin er blevet ægte kærlighed
Selvom London altså i en evighed har været danskernes darling, når vi skulle på storbyferie, så løber Berlin nu, for andet år i træk, med titlen.
 
Den lille forelskelse i Berlin, som det ellers ved første øjekast så ud til at være, er således blevet til et længerevarende kærlighedsforhold. Selvom London stadig er et hit blandt mange danskere.
 
Tysk storbyferie hitter
Nye tal fra Visit Berlin viser da også, at der er solgt mere end 600.000 overnatninger til danskere i 2012, og at danskerne tilsyneladende bliver ved med at foretrække Berlin, kommer ikke bag på Hotels.com:
 
”Berlin har lidt af det hele: Der er butikker, kultur, historie og gode priser på både hoteller, mad og drikke. Herudover er Berlin meget urban og, måske vigtigst af alt lige nu, både nem og rimelig billig at komme til, hvis man er dansker,” lyder det fra David Bækholm fra Hotels.com.
 
Det er dog ikke kun Berlin, der synes at være en yndet tysk destination blandt danskerne. Hamborg, tæt på den dansk-tyske grænse, var nemlig også betydeligt mere populær i 2012 end i 2011, og den er således rykket op på en fjerdeplads på listen over de destinationer, som danskerne oftest har booket hotel i på Hotels.com.
 
Samtidig er både Oslo, Milano og Budapest også blevet mere besøgte, mens flere af de amerikanske destinationer er blevet overhalet til fordel for de europæiske.
 
ANNONCE
(I parentes fremgår byens placering i 2011)
 
1. Berlin (1)
2. London (2)
3. Paris (3)
4. Hamborg (7)
5. New York (4)
6. Rom (5)
7. Barcelona (6)
8. Prag (8)
9. Amsterdam (9)
10. Stockholm (10)
11. Las Vegas (11)
12. Milano (16)
13. Dubai (13)
14. Budapest (18)
15. Malmø (15)
16. San Francisco (12)
17. Oslo (19)
18. Istanbul (ny)
19. Los Angeles (14)
20. Bangkok (20)
 
 
Kilde: Hotels.com Hotel Price IndexTM (HPI®)
ANNONCE
Del

Seneste nyt