Walk The Line
Historien om "The Man in Black"
I 1955 spadserede en hårdfør, mager, ung mand, der kaldte sig 'J.R. Cash', med sin guitar over skuld-eren, ind i Sun Studios i Memphis. Det var et øjeblik, der skulle vise sig at få en uudslettelig indvirkning på den amerikanske musikkultur.
Med sine gyngende 'godstogsakkorder', stålsatte, in-tense øjne og en stemme lige så dyb og sort som natten, sang Cash fandenivoldske sange om kærlig-hed og overlevelse, som havde saft og kraft, em-mede af det virkelige liv og ikke lignede noget, der var hørt før.
Filmens historie begynder i Arkansas under depres-sionen, hvor den sporer oprindelsen til Cashs lyd tilbage til hans opvækst som søn af en fattig husmand og til et barndomstraume, som han aldrig overvandt.
Cash kommer med flyvevåbnet til Tyskland, hvor hans interesse for musik blomstrer op ved købet af en guitar. Da han kommer hjem, gifter han sig og forsøger sig som sælger, men da økonomien slår bunden ud af tilværelsen, beslutter han sig for at få en pladekontrakt.
Herefter følger vi ham på hans vilde turneer med 'rock and roll'- og countrylegenderne, Elvis Presley, Carl Perkins, Roy Orbinson, Jerry Lee Lewis og Waylon Jennings.
Filmen skildrer hans stormfulde partnerskab, og til slut samliv og ægteskab, med June Carter, for at kulminere med hans uforglemmelige koncert i 'Folsom Prison' i 1968. Live-optagelserne herfra gjorde ham til tidens hotteste kunstner, der tilmed solgte flere plader end 'The Beatles'.
'Walk The Line' virker en smule usammen-hængende i starten, da der bliver hoppet mellem mange år; og nogle begivenheder, som for eksempel Cashs store kærlighed, bliver introduceret for os en smule tilfældigt over en telefonsamtale; men som filmen skrider frem, kommer man mere og mere ind i universet.
Man er med på turnéen med de store legender, og da jeg ikke er gammel nok til at kunne huske denne tidsperiode, er det spændende at møde de gamle stjerne bag scenen på en ny og uhøjtidlig måde.
Joaquin Phoenix og Reese Witherspoon er virkelig gode i rollerne som henholdsvis Johnny Cash og June Carter. De var dog også specielt udvalgte af instruktøren, James Mangold, der også pointerer, at det var altafgørende, at de selv sang parrets sange for at formidle den ånd og sjæl, som er uløseligt forbundet med dem. Og man må sige, de gør det rigtig, rigtig godt.
James Mangold har arbejdet tæt sammen med Johnny Cash og June Carter på manuskriptet.
Og James Mangold siger:
"Jo mere John fortalte mig om de tidlige år af sit liv og karriere, des mere øjnede jeg muligheden for at lave en film om en epoke, hvor det, at frembringe musik, handlede om at frembringe musik og ikke om penge eller videoer."
Mangold tilføjer: "Og så var det i tilgift ønsket om at lave en film om en af de store kærlighedshistorier. Der var noget magisk over den kendsgerning, at igennem 10 år var det eneste sted, John og June fik lov til at være alene sammen, oppe på scenen foran 10.000 tilskuere."
"Walk The Line" har premiere 3. februar 2006
Med sine gyngende 'godstogsakkorder', stålsatte, in-tense øjne og en stemme lige så dyb og sort som natten, sang Cash fandenivoldske sange om kærlig-hed og overlevelse, som havde saft og kraft, em-mede af det virkelige liv og ikke lignede noget, der var hørt før.
Filmens historie begynder i Arkansas under depres-sionen, hvor den sporer oprindelsen til Cashs lyd tilbage til hans opvækst som søn af en fattig husmand og til et barndomstraume, som han aldrig overvandt.
Cash kommer med flyvevåbnet til Tyskland, hvor hans interesse for musik blomstrer op ved købet af en guitar. Da han kommer hjem, gifter han sig og forsøger sig som sælger, men da økonomien slår bunden ud af tilværelsen, beslutter han sig for at få en pladekontrakt.
Herefter følger vi ham på hans vilde turneer med 'rock and roll'- og countrylegenderne, Elvis Presley, Carl Perkins, Roy Orbinson, Jerry Lee Lewis og Waylon Jennings.
Filmen skildrer hans stormfulde partnerskab, og til slut samliv og ægteskab, med June Carter, for at kulminere med hans uforglemmelige koncert i 'Folsom Prison' i 1968. Live-optagelserne herfra gjorde ham til tidens hotteste kunstner, der tilmed solgte flere plader end 'The Beatles'.
'Walk The Line' virker en smule usammen-hængende i starten, da der bliver hoppet mellem mange år; og nogle begivenheder, som for eksempel Cashs store kærlighed, bliver introduceret for os en smule tilfældigt over en telefonsamtale; men som filmen skrider frem, kommer man mere og mere ind i universet.
Man er med på turnéen med de store legender, og da jeg ikke er gammel nok til at kunne huske denne tidsperiode, er det spændende at møde de gamle stjerne bag scenen på en ny og uhøjtidlig måde.
Joaquin Phoenix og Reese Witherspoon er virkelig gode i rollerne som henholdsvis Johnny Cash og June Carter. De var dog også specielt udvalgte af instruktøren, James Mangold, der også pointerer, at det var altafgørende, at de selv sang parrets sange for at formidle den ånd og sjæl, som er uløseligt forbundet med dem. Og man må sige, de gør det rigtig, rigtig godt.
James Mangold har arbejdet tæt sammen med Johnny Cash og June Carter på manuskriptet.
Og James Mangold siger:
"Jo mere John fortalte mig om de tidlige år af sit liv og karriere, des mere øjnede jeg muligheden for at lave en film om en epoke, hvor det, at frembringe musik, handlede om at frembringe musik og ikke om penge eller videoer."
Mangold tilføjer: "Og så var det i tilgift ønsket om at lave en film om en af de store kærlighedshistorier. Der var noget magisk over den kendsgerning, at igennem 10 år var det eneste sted, John og June fik lov til at være alene sammen, oppe på scenen foran 10.000 tilskuere."
"Walk The Line" har premiere 3. februar 2006
