Vores bedste tips til at træne noget mere
Dette indhold er sponsoreret
Undskyldninger er der mange af. Nogle gange er undskyldningerne gode nok, andre gange knap så gode, men fælles for dem alle er, at de forhindrer dig i at træne. Dette kan være, hvis der for eksempel er behov for at bruge tid på andet end at tage i fitnesscentret eller du har en skade, som skal hele inden du begiver dig ud på en løbetur. Men der er også andre undskyldninger som blandt andet ømme muskler eller blot manglende motivation. Heldigvis for dig følger der i denne artikel nogle god råd til, hvordan du trods alle undskyldningerne får trænet noget mere.
Sæt et realistisk mål
Når man træner, er det mange gange med et eller flere mål for øje. Nogle vil gerne tabe sig og andre tage på i vægt, mens nogle mennesker blot vil være lidt sundere. For så at komme afsted på den cykeltur eller den zumbatime, du har planlagt, kan du gøre det nemmere ved at vide, at det bringer dig tættere på dit mål. Derfor er det en rigtig god ide, at sætte dig et specifikt mål og samtidigt et mål, som er realistisk at opnå. På denne måde øger du motivationen, men sørger for at din træning ikke føles som sisyfosarbejde.
Inden din træning
For at være klar til din træning og for at få mest ud af din træning, kan du gøre nogle forskellige ting. Først og fremmest bør du sørge for at have drukket og spist nok - men samtidigt ikke for meget. Der er ingen videnskabelige undersøgelser, der beviser at spisning inden træning er årsagen til sidestik, men der er ingen tvivl om, at en fyldt mave kan føre til ubehag, når du træner. Ligeledes kan man drikke for meget væske inden træning. Derfor anbefales du at planlægge dine store måltider og træninger, således at de ikke er tidsmæssigt tæt sammen. Hvis du alligevel føler lidt tørst eller sult, kan du stille den med væske eller frugt eller en energibar.
Efter din træning
Nogle gange oplever du måske ømme muskler efter træning. Ømhed kan være mild, men man kan også være forhindret i sine bevægelser i op til flere dage efter endt træning. Hvis du kan nikke genkendende til sidstnævnte indimellem og dette holder dig fra at få trænet, så kan du forsøge at forhindre dette. Tag et isbad, hvilket mange professionelle sportsudøvere benytter sig af, eller restituer hurtigere med massagepistol. Så kan du måske træne to dage i træk. Men som med så meget andet, skal man passe på med at overdrive, sådan at man kan blive ved med at træne fremover.