Aniston

Voldtægt

Katrine troede, at hendes ekskæreste var hendes ven

Katrines liv forandrede sig, og hendes hverdag lagt i ruiner. Hun blev voldtaget af sin ekskæreste.
Voldtægt
Det er nu tre år siden det skete
De to havde kendt hinanden et års tid, og havde været kæreste et par måneder, da de blev enige om de ville være bedre for hinanden som venner. Hvilket de også var. De knyttede hurtigt et stærkt bånd, og delte alt med hinanden.

Det var en aften i maj
Katrine og hendes ekskæreste skulle grille med resten af deres venner. Det var en af årets første solskinsdage, der gav tegn til at sommeren var på vej. Alle var i godt humør. Katrines ekskæreste havde et hus med en dejlig have, hvor de spiste, drak øl og grinede. Katrine ved ikke om hun blev grebet af stemningen, eller overvurderede sig selv. Men i løbet af aftenen hun fik et par øl for meget, og da hendes veninde tog hjem tilbød Katrines ekskæreste, at hun kunne sove der, og at de selvfølgelig sov hver for sig. Katrine gik derfor i seng, mens hendes ekskæreste og nogle af hans venner fortsatte festen.

Katrine vågnede ved, en der lagde sig ind til hende.  Hun kunne mærke den tunge kolde luft i rummet. Den slags luft der kommer om natten, efter solen har skinnet og varmet huset op hele dagen. Det gik op for hende, at det var hendes ekskæreste, der havde lagt sig ind under hendes dyne, hun rykkede sig væk og spurgte lidt forsigtigt, om de ikke havde aftalt kun at være venner. Han svarede snøvlende, at hun jo var så køn en pige. Katrine grinede lidt, og troede at han nok også havde fået et par øl for meget, og ikke tænkte over hvad han gjorde. Så hun rejste sig, for at gå ind i stuen og sove.

Hendes ekskæreste tog fat i hendes arm, hev hende tilbage og spurgte hvor hun skulle hen. Katrine sagde at han jo var fuld, og at de kunne snakke om det i morgen, hun ville gå ind i stuen og sove, så kunne han få sengen. Katrines ekskæreste sagde ingenting, men blev ved med at holde fat i hendes arm, hun grinede lidt usikkert og prøvede at hive den til sig, mens hun sagde at han jo bare var fuld.

Pludselig lå han over hende, så hun kunne se ham direkte i øjnene, hans øjne var tomme og fraværende.  Det gik op for hende hvad der var ved at ske, og hun sagde han skulle stoppe. Han hørte ikke efter. Så holdt han sin arm over Katrines hals, og drejede hendes hoved væk, mens han med den anden hånd ledte efter hendes undertøj.  Katrine troede ikke på det der skete. Hun sagde han skulle stoppe, og prøvede at skubbe ham væk. Hun blev ved med at råbe og sparke og slå.  Han sagde ingenting, han blev bare ved.

Det var som om Katrine ikke kunne høre sig selv, selvom hun vidste hun råbte og skreg. Hun kunne ikke mærke sin krop, selvom hun vidste at hun kæmpede for at komme fri. Så til sidst gav hun op. Katrine lå helt stille og lukkede af for alt. Det her var ikke hende, og det var ikke hendes krop.

Pludselig fjernede Katrines ekskæreste sin arm fra hendes hals, og lagde sig ned ved siden af hende med ryggen til. Katrine lå helt stille, hun rørte sig ikke. Hun kunne høre hans åndedræt blev tungere, og at han stille faldt i søvn. Der kom Katrine tilbage, hun kunne nu mærke sin krop igen, og hun rejste stille fra sengen mens hun tøj sit tøj på, og så stak Katrine af fra sin ekskæreste.
ANNONCE
Voldtægt
I sikkerhed
Katrine bliver indlagt på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet. Her bliver hun mødt af en sygeplejerske, der følger hende til en seng, og sidder hos hende indtil lægerne møder på afdelingen klokken 6 dagen efter. På Rigshospitalet bliver Katrine undersøgt, og behandlet for evt. graviditet og kønssygdomme. Hun bliver også tilbudt en sporsikringsundersøgelse, hvor der bliver taget prøver fra hendes krop, hvis hun ønsker at anmelde voldtægten til politiet.

 Katrine bliver dog af personalet opfordret til, at overveje grundigt om det er det værd at anmelde voldtægten. De forklarer Katrine at udgangspunktet for en retsag der falder ud til hendes fordel, er dårlig da hun har kendt sin voldtægtsmand i forvejen. Hun har været fuld, og hun har af egen fri vilje sovet i hans seng. De forklarer også, at hun gentagende gange skal fortælle fremmede folk om forløbet, og til sidst gøre det i retten foran sin ekskæreste.  Personalet understreger dog også, at hun vil få al den støtte hun skal bruge, hvis hun vælger at politianmelde ham.  

Katrine vælger ikke at anmelde voldtægten. Hun synes det er hendes egen skyld, da hun jo drak sig fuld og blev og sov, hos sin ekskæreste. Hun synes hun er blevet svigtet og ydmyget, skammer sig og ønsker ikke at have mere med sin ekskæreste at gøre. Katrine har det rigtig dårligt med sig selv, og er meget ked af det og bange for at være alene. Hun tager derfor imod den psykologhjælp centret tilbyder til voldtægtsofre.

Tre år efter
I dag har Katrine det godt. Efter overgrebet har hun haft rigtig svært ved at tro, at folk ville hende det bedste, men med hjælp fra familie og en god psykolog har hun i dag fået et forholdsvis normalt liv, og en kæreste hun tør stole på.

Centret for Voldtægtsofre
Katrine blev indlagt på Center for Voldtægtsofre på rigshospitalet i 2006. Samme år tog centret imod 288 kvinder i alderen 12 til 81, der havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.  Af de 288 kvinder anmeldte 197 voldtægten, enten før, under eller efter opholdet på centret.

Læs mere om Centret for Voldtægtsofre her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce