Aniston

Vink farvel til bingovingerne

Nu skal det være! Mormorarmene skal bekæmpes!

Vink farvel til bingovingerne
Kender du det? Du har fundet en dejlig ærmeløs top frem fra skabet, så du endelig kan få lidt sol på skuldrene og lidt luft under vingerne.

Men det er ikke noget kønt syn: Dine overarme er for fyldige og slatne til, at du kan være det bekendt!

I mit tilfælde ender jeg altid med en lille cardigan, der dækker bingovingerne, vinkefedtet, mormorarmene, eller hvad vi nu skal kalde dem! Men i stedet kunne jeg jo tage kampen op mod de slatne overarme ...

I dag udkommer Alice Apel Hartvig og Majbritt L. Engells nye bog "Vis bare arme - Spis dellerne væk".

I denne påstår kostekspertene, at de har opskriften til at smelte fedtet væk gennem det perfekte miks af mad, der mætter, og øvelser, der virker. Resultat: Fedtet smelter væk i en fart – og bliver væk for altid!  

Lyder det for godt til at være sandt? Tja, lad os nu se. Jeg har i hvert fald i sinde at teste det! For nu skal deres gøres kål på vinkefedtet.
 
"Vis bare arme - Spis dellerne væk" byder på 100 opskrifter på morgenmad, frokost, snacks og aftensmad. Mens den gode mad gør sin virkning, er det tid til at lade de smukke, tonede arme træde frem. Bogen giver nemlig også tips til enkle, effektive øvelser, som giver energi og forbrænder fedt. Og som man kan lave når som helst, hvor som helst. 


"Vis bare arme - Spis dellerne væk" er skrevet af Alice Apel Hartvig og Majbritt lL. Engell og udgivet 3. juni 2013 af Gads Forlag.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce