Aniston

Vileda Naturals

Aniston.dk har testet grøn rengøring med grøn samvittighed.

Klude bestående af majsstivelse, gulvmoppeskaft produceret med genbrugt stål, moppehoved af blandt andet viskose fra cellulose, genanvendt polyester og hør. Fornylsesbare råvarer og genbrugte materialer er grundstenene i det nye, miljøvenlige rengøringsudstyr fra Vileda Naturals, som Aniston.dk har kigget nærmere på.
 
ANNONCE
Vileda Naturals
Miljømærkede rengøringsmidler er en selvfølge for mange af os, men nu har Vileda også gjort selve rengøringsudstyret miljøvenligt.

Vileda lancerer nemlig snart en ny serie rengøringsudstyr til alle os, der gerne vil have miljøvenlig rengøring.

Serien hedder Vileda Naturals, og udgangspunktet er, at alle ikke kan gøre alt for miljøet, men at vi alle kan gøre noget for at bidrage til en grønnere hverdag.

Vileda Naturals består af syv forskellige dele, som alle - udover at være miljøvenlige - også gør rengøringen i hjemmet nemmere. I serien fås en alt-mulig-klud, en gulvklud, husholdningsklud, en trådmoppe med spand, en fladmoppe og en kost, som kan sættes på samme skaft som fladmoppen - og som gør jagten på nullermænd meget nemmere, når man ikke lige gider at finde støvsugeren frem fra gemmerne.
ANNONCE
Vileda Naturals
Effektiv og miljørigtig
Det nye rengøringsudstyr gør rengøringen nemmere, fordi serien faktisk er meget effektiv (kludene behøver ikke engang vaskes, inden de suger og suger!!)

Men den gør også, at både du og jeg kan spare på jordens ressourcer, fordi produkterne er udarbejdet med genanvendt materiale og fornybare råvarer. Skaftet til seriens trådmoppe er eksempelvis produceret med genbrugt stål, moppehoved af viskose fra cellulose (træ), PLA fra majsstivelse, genanvendt polyester og hør, mens spanden er lavet af delvist genbrugt polypropen.

Seriens klude består blandt andet af majsstivelse og er af 100 procent fornyelsesbare materialer. Derfor er den 100 procent biologisk nedbrydelig.

Herudover lover Vileda, at produkterne ikke alene er miljørigtige, men også slidstærke.
 Og nej... Rengøring og rengøringsartikler er ikke sexede. Men det er en fin og ren klode da :)

Vileda Naturals er i handlen fra midten af marts 2010.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce