Vidal Sassoon Infra Radiance
Infrarøde stylingnyheder fra Vidal Sassoon.
Det er naturligvis altid bedst at være sikker på, at alt er slukket, når du går hjemmefra. Men med Vidal Sassoons nye Infra Radiance glattejern har du da en bekymring mindre. Det slukker nemlig helt af sig selv, når der er gået 60 minutter.
Og netop det er faktisk en af de ting, som gør, at jeg er blevet lidt vild med mit nye glattejern!
Vidal Sassoons nye infrarøde glattejern er en del af en ny serie, som kun for nyligt er kommet i handlen, og som er baseret på en ny teknologi, som de kalder Infra Radiance. Det betyder bl.a., at stylingserien, der udover glattejern også rummer en hårtørrer og et krøllejern, er hurtige og effektive men samtidig blide mod håret.
Den infrarøde varme er nemlig skånsom, fordi lyset udleder mikroner ved høje hastigheder, og disse trænger ind i hårstråene. Det giver varme, der bliver mere ligeligt fordelt.
Det skåsomme mærker man hurtigt, når man har brugt glattejernet i nogen tid. Håret knitrer nemlig ikke, som det ellers ofte kommer til, når man bruger et normalt glattejern. Og spidserne bliver ikke på samme måde udtørrede.
Og derudover er der ingen panik, når jeg står med cyklen i krydset ude i byen. For jeg ved, at mit fladjern slukker helt af sig selv.
Vidal Sassoon Infra Radiance-serien forhandles bl.a. i Føtex og Bilka til priser fra 229 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 70 26 13 81.