Aniston

Vi er nærige med hotellet

Hotels.com: Danskerne er mere sparsommelige med hotellet i udlandet end i Danmark.

Vi er nærige med hotellet
Når vi danskere rejser ud i verden, er det ikke med helt så store budgetter på lommen som så mange andre rejsende – i hvert fald ikke, når det gælder hotelopholdet.
 
Således spenderede vi i gennemsnit 829 kr. pr. overnatning i udlandet i 1. halvår af 2012, hvilket gør os til nogle af de mere sparsommelige rejsende sammenlignet med eksempelvis nordmændene og svenskerne.
 
I Danmark lægger vi dog i gennemsnit lidt flere penge pr. overnatning, nemlig 842 kr.

Det viser hotelbookingportalen Hotels.com’s Hotel Price IndexTM, som er baseret på bookingdata fra mere end 140.000 hoteller i hele verden.
 
Nordmændene er ”big spenders”
Sammenlignet med danskerne bruger nordmændene 956 kr., 127 kr. mere end danskerne, pr. hotelovernatning i udlandet og intet mindre end 1.052 kr. pr. hotelovernatning i Norge.
 
Nordmændene er dermed Skandinaviens ”big spenders”, når det kommer til hotellet.
 
Svenskerne bruger dog også flere penge på hotelopholdet end danskerne, nærmere bestemt 896 kr. ude og 908 kr. hjemme i Sverige.
 
Jagten på den billige ferie
Selvom danskerne er det skandinaviske folkefærd, der bruger færrest penge på hotellet i både ind- og udland, så kan vi dog ikke måle os med eksempelvis de hollandske og spanske rejsende, der tydeligvis har øje for tilbud og dermed blot i snit spenderer 777 kr. pr. overnatning i udlandet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce