Verdens lykkeligste folk
Danskerne set udefra... Tør du læse den?
Hvordan kan et land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation, som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Og kan det samme ske for svenskerne? Disse spørgsmål er udgangspunktet for svenske Lena Sundströms bog "Verdens lykkeligste folk - En bog om Danmark".
Lena Sundström har altid elsket Danmark for friheden, Tivoli, bacon, øl og snaps på bordet og den smittende fællessang 'Vi er røde, vi er hvide'. Og den kærlighed skinner tydeligt igennem i bogen.
Men i de senere år mener Lena, at der er sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er simpelthen blevet skærpet, og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte kommer til udtryk i direkte fjendtlighed og racisme.
Men hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Det har Lena Sundström sat sig for at undersøge, og resultatet af hendes undersøgelse er blevet til bogen "Verdens lykkeligste folk".
Verdens lykkeligste folk
Vi møder Lena i foråret 2008, hvor hun pakkede sine kufferter og rejste til København for at bosætte sig på Nørrebro i tre måneder.
Missionen var at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor 'verdens lykkeligste folk', ifølge danskernes egen selvopfattelse, bor.
Fra en lille lejet to-værelses lejlighed på indre Nørrebro går Lena Sundström på opdagelse i det danske samfund for at få hjælp til at forstå, hvad der kan have ført til den ophedede debat om muslimer og indvandrere i Danmark og for at forstå, hvad der er sket med det lille land, hvis flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og som på kort tid er blevet Europas sorte får.
Hvad er der sket? Hvordan kunne Danmark forvandle sig til et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?
Danmark set udefra
Blandt brændende containere og halal-hippier begynder hun at søge svarerne på sine spørgsmål. Hun møder forskellige danskere og forsøger at forstå, hvilke bevæggrunde de har for at stemme på Dansk Folkeparti, nu hvor de ikke har en eneste indvandrer i deres lokalområde.
Hun interviewer politikere, avisredaktører, de lokale på Nørrebro og undersøger desuden, hvad der er sket i debatten, og hvad der er baggrunden for Muhammedkrisen.
Det giver et forfriskende humoristisk og rammende portræt af danskerne og Danmark, som er meget underholdende, og som samtidigt er meget informativt på den måde, at hende research er virkeligt tilbundsgående og derudover tager læseren med derud, hvor man ikke umiddelbart (som dansker) har været før.
Portrættet er varmt og kærligt, og Lena Sundström forlader da også Nørrebro igen efter de tre måneder med sin kærlighed for lille Danmark intakt - og måske klogere på Danmark?! I hvert fald sætter hun tankerne i gang hos læseren, og på den måde må Lena Sundströms bog siges at være rigtig godt læsestof, hvis man gerne vil blive klogere på sine medmennesker og det land, vi lever i, og det ville nok grundlæggende være en rigtigt god idé for mange af os.
"Verdens lykkeligste folk" er skrevet af Lena Sundström og udgivet af Forlaget Republik i december 2009 til vejl. udsalgspris på 299 kr.