Velfærdskommissionen
Mange kameler at sluge
I rapporten har formand, Torben M. Andersen og resten af kommissionsmedlemmerne giver 43 forslag og anbefalinger til, hvordan man kan indrette velfærdssystemet.
På et pressemøde i går formiddags (7. december 2005) fremlagde kommissions-formanden kort, hvilke områder man ønsker at berøre, og hvordan det bør gøres.
Mange kameler at sluge
Der et en meget bred vifte af ændringer, og det bliver ikke nemt for politikerne at kapere hele rapporten. Hvis alle 43 forslag skal vedtages, som Torben M. Andersen mener, er nødvendigt, for at det skal have en effekt, tvinges alle partier til at sluge hver deres kameler.
Først og fremmest vil kommissionen oprette en heldagsskole for børn i alderen seks til ni år, og der lægges op til en specialisering af læreruddannelsen, så man får mere kompetente lærere indenfor hver deres områder, som man kender det fra gymnasierne.
Det er noget, som især befolkningen vil have svært ved at forstå, men måske har den seneste tids debat om elevernes dårlige læsefærdigheder gjort sit til, at man kan acceptere forslaget. Mange partier er dog skeptiske.
Fjern mellemskatten
Et meget væsentligt punkt i rapporten er skatteanbefalingerne, der går ud på at fjerne mellemskatten og hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, sådan at langt de fleste betaler 40 %. Tjener man mere end 400.000 kroner om året, vil den samlede skat blive på 59 %.
Derimod vil kommissionen hæve ejendomsskatten, hvorved man undgår, at skattekronerne bevæger sig tværs over grænserne.
Torben M. Andersen forklarede, at vi, som det er nu, har vendt det hele på hovedet, mens man med kommissionens forslag vil øge motivationen til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Det er et opgør med regeringens skattepolitik, og i forvejen har regeringen udtalt, at man ikke vil ændre på dette. Torben M. Andersen advarer dog imod at sylte dette såvel som nogle af de andre forslag.
På et pressemøde i går formiddags (7. december 2005) fremlagde kommissions-formanden kort, hvilke områder man ønsker at berøre, og hvordan det bør gøres.
Mange kameler at sluge
Der et en meget bred vifte af ændringer, og det bliver ikke nemt for politikerne at kapere hele rapporten. Hvis alle 43 forslag skal vedtages, som Torben M. Andersen mener, er nødvendigt, for at det skal have en effekt, tvinges alle partier til at sluge hver deres kameler.
Først og fremmest vil kommissionen oprette en heldagsskole for børn i alderen seks til ni år, og der lægges op til en specialisering af læreruddannelsen, så man får mere kompetente lærere indenfor hver deres områder, som man kender det fra gymnasierne.
Det er noget, som især befolkningen vil have svært ved at forstå, men måske har den seneste tids debat om elevernes dårlige læsefærdigheder gjort sit til, at man kan acceptere forslaget. Mange partier er dog skeptiske.
Fjern mellemskatten
Et meget væsentligt punkt i rapporten er skatteanbefalingerne, der går ud på at fjerne mellemskatten og hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, sådan at langt de fleste betaler 40 %. Tjener man mere end 400.000 kroner om året, vil den samlede skat blive på 59 %.
Derimod vil kommissionen hæve ejendomsskatten, hvorved man undgår, at skattekronerne bevæger sig tværs over grænserne.
Torben M. Andersen forklarede, at vi, som det er nu, har vendt det hele på hovedet, mens man med kommissionens forslag vil øge motivationen til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Det er et opgør med regeringens skattepolitik, og i forvejen har regeringen udtalt, at man ikke vil ændre på dette. Torben M. Andersen advarer dog imod at sylte dette såvel som nogle af de andre forslag.
Oppositionens umiddelbare reaktion
Pensionsalderen skal hæves med én måned per år efter 2013, og efterlønnen skal gradvist afskaffes, sådan at alle borgere født efter 1963 ikke vil have mulighed for at gå på efterløn. Dog mener kommissionen, at der skal være efterlønsordninger eller flexjob til dem, som er nedslidte.
Dog har flere partier fra venstrefløjen, herunder Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, kategorisk afvist dette forslag, da de ønsker at bevare efterlønnen.
Et andet knap så populært forslag er en omlægning af SU'en, hvor tidlig studiestart og hurtig færdiggørelse af uddannelse skal medføre en præmiering.
Især Villy Søvndal (SF-formand) er skeptisk overfor denne anbefaling: "Det er pisk til de unge. Man ved jo, at de, der kommer fra bedre stillede hjem har lettere ved at uddanne sig, end de, der kommer fra dårligere stillede hjem. Derved opnår vi en præmiering af dem, der i forvejen har det nemt, og en afstraffelse af dem, der har det svært."
Desuden foreslår kommissionen, at man skal betale for at tage sin kandidatgrad på universiteterne.
Herudover lægger de op til en indføring af en indkomstafhængig brugerbetaling på lægehjælp og praktisk hjemmehjælp, et forslag som ingen partier med respekt for sig selv tør indrømme at de støtter, af frygt for befolkningens vrede.
Erhvervslivet og indvandring
Erhvervslivet vil også blive ramt i og med at de skal stille de praktikpladser til rådighed, som der er brug for. Og ifølge kommissionen bør de også hjælpe til med integrationen ved at antage folk med dårlige sprogkundskaber.
Derudover skal der laves en integrationseksamen, hvor især sprogkundskaber og erhvervserfaring kan give point.
Især Pia Kjærsgaard (DF-formand) er ikke begejstret. Hun havde gerne set, at der var flere forslag til begrænsning af indvandring, da hun mener, at det primært er her Danmarks økonomiske problemer ligger.
Det skal blive spændende, hvorledes politikerne vil løfte opgaven. Det meste af dagen brugte politikerne deres medietid på at forkaste store dele af rapporten. Men indtil februar skal de alle gennemlæse rapporten, før de virkelige forhandlinger kan gå i gang.
Mange politiske iagttagere er enige om, at det kan blive svært at opnå det brede forlig, som regeringen ønsker, hvor både Socialdemokraterne, regeringen og Dansk Folkeparti er med, men de er ligeledes enige om, at det, der forkastes i denne omgang, formentlig vil komme op til forhandlinger i løbet af de næste fem til ti år.
Pensionsalderen skal hæves med én måned per år efter 2013, og efterlønnen skal gradvist afskaffes, sådan at alle borgere født efter 1963 ikke vil have mulighed for at gå på efterløn. Dog mener kommissionen, at der skal være efterlønsordninger eller flexjob til dem, som er nedslidte.
Dog har flere partier fra venstrefløjen, herunder Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, kategorisk afvist dette forslag, da de ønsker at bevare efterlønnen.
Et andet knap så populært forslag er en omlægning af SU'en, hvor tidlig studiestart og hurtig færdiggørelse af uddannelse skal medføre en præmiering.
Især Villy Søvndal (SF-formand) er skeptisk overfor denne anbefaling: "Det er pisk til de unge. Man ved jo, at de, der kommer fra bedre stillede hjem har lettere ved at uddanne sig, end de, der kommer fra dårligere stillede hjem. Derved opnår vi en præmiering af dem, der i forvejen har det nemt, og en afstraffelse af dem, der har det svært."
Desuden foreslår kommissionen, at man skal betale for at tage sin kandidatgrad på universiteterne.
Herudover lægger de op til en indføring af en indkomstafhængig brugerbetaling på lægehjælp og praktisk hjemmehjælp, et forslag som ingen partier med respekt for sig selv tør indrømme at de støtter, af frygt for befolkningens vrede.
Erhvervslivet og indvandring
Erhvervslivet vil også blive ramt i og med at de skal stille de praktikpladser til rådighed, som der er brug for. Og ifølge kommissionen bør de også hjælpe til med integrationen ved at antage folk med dårlige sprogkundskaber.
Derudover skal der laves en integrationseksamen, hvor især sprogkundskaber og erhvervserfaring kan give point.
Især Pia Kjærsgaard (DF-formand) er ikke begejstret. Hun havde gerne set, at der var flere forslag til begrænsning af indvandring, da hun mener, at det primært er her Danmarks økonomiske problemer ligger.
Det skal blive spændende, hvorledes politikerne vil løfte opgaven. Det meste af dagen brugte politikerne deres medietid på at forkaste store dele af rapporten. Men indtil februar skal de alle gennemlæse rapporten, før de virkelige forhandlinger kan gå i gang.
Mange politiske iagttagere er enige om, at det kan blive svært at opnå det brede forlig, som regeringen ønsker, hvor både Socialdemokraterne, regeringen og Dansk Folkeparti er med, men de er ligeledes enige om, at det, der forkastes i denne omgang, formentlig vil komme op til forhandlinger i løbet af de næste fem til ti år.
