Aniston

Varm hjemmet økonomisk op i de kolde måneder

Varm hjemmet økonomisk op i de kolde måneder

Med nattefrostens indtog i det danske byer er det atter tid til at skrue op for varmen indenfor. For de fleste handler det blot om at skrue op på radiatoren for så at nyde varmen uden nødvendigvis at tænke over, hvor meget det koster. Andre tænker over, hvor meget det koster og irriterer sig over, at de har svært ved at gøre varmeregningen mindre uden at skulle gå rundt med vinterjakker på indendøre.

En måde at gøre varmeregningen mindre på, som mange danskere allerede har benyttet sig af, er ved at gå over til at bruge et træpillefyr. Et træpillefyr producerer varme ved afbrænding og energiudvinding af træpiller. Træpiller, som modsat brændstof til et oliefyr er en næsten uendelig ressource, er mere miljøvenlig, men giver også langt mere energi til færre penge.

Forskel på kvaliteten af træpiller
Besparelserne stopper dog ikke her. For selvom et træpillefyr som oftest giver en stor besparelse på elregningen, så er der stadig måder, hvorpå man kan optimere sit forbrug af træpiller yderligere. Det drejer sig nemlig om kvaliteten af de træpiller, man putter i sit fyr, som bestemmer, hvor meget varme man får ud af dem. VI har været i kontakt med forhandler af kvalitets træpiller, Heatlets.dk, som bekræfter, at der er mange penge at hente ved at sikre sig, at man benytter kvalitetstræpiller frem for billige træpiller med lavere brændværdi, altså der bliver til mindre varme i sidste ende.

Hvad er en god træpille?
Træpiller består af finmalet træ, der under højt tryk og ved tilsætning af damp sammenpresses til piller. Hos nogle træpille-producenter er produktionen dog ikke altid helt ren. Det vil sige, at det finmalede træ, der tages ind, som kan være savsmuld, spåner eller slibestøv, kan indeholde urenheder såsom sand. Hvis sandet bliver presset ind i træpillen, er der mindre træ, der kan brænde, og derved får man mindre varme for pengene. Som almindelig forbruger kan det dog være svært at vide, hvornår en træpille er god, og hvornår den indeholder andre materialer som maling, plastik, metal eller lignende genstande, der kan befinde sig ved en produktion.

Derfor bringer vi her et par gode råd til, hvordan du sikrer dig at dine træpiller er af ordentlig kvalitet. For det første skal man sikre sig, at pillerne lugter af rent træ og ikke af for eksempel maling. Lugter de urent. kunne det tyde på, at det ikke er rent træ. Det samme gælder ved forbrænding. Her skal lugten ligeså være som afbrændt træ og ikke som plastik, maling eller andre materialer. Derudover kan man ved at kigge på træpillerne, tjekke om der er misfarvninger efter andre materialer såsom rød, blå eller grøn.

En god måde at tjekke om ens træpiller indeholder andet end rent træ, er ved at putte dem i vand, og vente på at de går i opløsning. Når de går i opløsning, vil det tungeste materiale falde til bunds, og her vil eventuelle metalstykker være tydelige, mens plastik vil have en anden farve end træ.

Der er mange penge at spare ved at sikre sig at ens træpiller er af den rette kvalitet, så man slipper for at bruge unødigt mange penge på at varme sit hus op i de kolde vintermåneder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce