Aniston

Vampyrfeberen raser

Succesforfatteren Stephenie Meyer er klar med hele to nyheder.

Stephenie Meyer er ikke færdig med at glæde vampyrfans i hele verden. Den 6. juni udkommer "Bree Tanners korte liv efter døden" på dansk simultant med den amerikanske udgave, og den 23. juni udkommer "Twilight" som graphic novel.

Er du Stephenie Meyer-fan, kan du godt begynde at glæde dig.

Men du bliver ikke den eneste. Verden vrimler nemlig med dedikerede vampyr-entusiaster, som næsten ikke kan vente til juni, hvor der er hele to gode nyheder.

Twilight-bøgerne er faktisk blevet  solgt over 230.000 eksemplarer i Danmark og 100 mio. på verdensplan. Så du er ikke alene, hvis du er blandt entusiasterne.

Parallelhistorie til Twilight
ANNONCE
Vampyrfeberen raser
Allerede den 6. juni udkommer bogen "Bree Tanners korte liv efter døden", der er en parallelhistorie til "Formørkelse", som er tredje bind i Twilight-serien.

Handlingen i den nye bog strækker sig over den sidste uge af Bree Tanners liv, mens Victorias flok forbereder sig til angrebet på Cullen-klanen.

Historien viser en langt mørkere og mere voldsom side af livet som vampyr, hvor overlevelse ikke barehandler om at finde bytte, men i lige så høj grad om at være på konstant vagt over for de øvrige vampyrer i flokken.
ANNONCE
Vampyrfeberen raser
Twilight - nu med grafik
Allerede sidst i samme måned skal du forbi boghandlen igen, for da udkommer "Twilight - Graphic Novel 1. del, som følger handlingen fra Stephenie Meyers "Twilight".

Meyer har arbejdet tæt sammen med kunstneren Young Kim for at få det helt perfekte grafiske udtryk af hendes personlige visuelle vision.

Resultatet er blevet en smuk graphic novel-udgave af historien, holdt i en blanding af sort-hvid og farvetoninger.

"Bree Tanners korte liv efter døden" udkommer den 6. juni, mens "Twilight - Graphic Novel 1. del" udkommer 23. juni. Begge udgives af Lindhardt & Ringhof.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce