Aniston

Valg

Igen, igen, igen

Så fik vi endelig et valg, og regeringen blev siddende. Vi har netop sat vores fod ved stemmeurnen, men det er ikke slut. Vi har stadig et par afstemninger, der ligger og venter forude, og derfor er det vigtigt allerede nu at sætte sig godt ind i tingene.
Valg
Dagen, hvor der stemmes, skulle jo nødigt komme som en overraskelse.

For det første venter et kommunalvalg, hvor vi skal stemme om, hvem der skal have borgmesterposten i netop vores kommune. Derudover venter der en meget vigtig afstemning om EU's nye forfatning, som blandt andet skal godkendes ved folkeafstemning i Danmark, Sverige, England, Frankrig, Holland og Luxembourg.

Nogle af de danske partier ser dette valg som et ja/nej-valg til EU, og blandt andre Statsminister, Anders Fogh Rasmussen, melder ud, at et nej kan betyde, at Danmark må melde sig ud af EU. Hvis dette er konsekvensen, gør det kun afstemningen endnu mere vigtig; og det er en borgerpligt grundigt at overveje, hvad man vil stemme.

Datoen er sat til den 27. september 2005, så der er stadig tid; men ikke oceaner af tid, hvis man vil sætte sig godt ind i stoffet.

Hvad mener partierne

På Christiansborg har fem partier meldt sig ind under ja-fanen, og selvom de ligger vægt på forskellige ting ved forfatningen, er de alle enige om, at de sammen vil kæmpe for det ja, der ifølge dem vil styrke EU og Danmarks deltagelse heri. Omvendt mener de to nej-partier samt de to organisationer imod EU, at et nej vil styrke Danmark og landets selvbestemmelse.
ANNONCE
Valg
Ja-partierne

Socialdemokratiet mener, at forfatningen stadig understreger, at det er et samarbejde mellem en flok selvstændige lande, og at den afspejler det nye EU.

SF ligger vægt på, at EU får en større beslutningskraft med flere flertalsafstemninger, ligesom det bliver nemmere at stå op imod USA blandt andet fordi, EU får en fælles udenrigsminister.

Det Radikale Venstre er dog mere fokuseret på sikkerhedspolitikken, som partiet mener, bliver styrket med den nye forfatning.

Venstre ser mere på de bløde værdier, at forfatningen styrker demokratiet og åbenheden, hvilket skulle gøre det nemmere for borgerne at forstå, hvad der foregår i EU. Og ligesom SF peger partiet på, at beslutningsdygtigheden styrkes.

Det Konservative Folkeparti peger også på selve samarbejdet mellem de 25 lande, at det hele bliver meget nemmere at have med at gøre, når EU har flere flertalsafstemninger end afstemninger, hvor alle landene skal blive helt enige. Ligeledes siger partiet, at forfatningen forenkler EU's spilleregler.

Nej-partierne og de to bevægelser
ANNONCE
Valg
Dansk Folkeparti er dog slet ikke enigt med de fem andre partier. Partiet mener, at Danmark mister sin selvbestemmelse, da EU kan bestemme mere over landet - blandt andet på grund af flertalsafstemningerne. Derudover mener DF, at Danmark får mindre at skulle have sagt i EU.

Enhedslisten er enig i, at det må blive et nej, og de har flere grunde. De mener, at forfatningen ligger op til mere liberalisme, flere privatiseringer, mere magt til multinationale selskaber, mere militarisme og mindre demokrati.

Folkebevægelsen mod EU siger også nej, da de mener, at forfatningen vil svække folkestyret og ligge op til stor centralisering.

Junibevægelsen er helt enig med Folkebevægelsen mod EU, da de ligeledes ligger vægt på magten, som de hævder flyttes fra folket til embedsmænd i Bruxelles.

Og når de folkevalgte siger så forskellige ting, kan det være svært at bestemme sig. Man skal jo huske på, at partierne prøver på at sælge deres idé, lige gyldigt om de er på ja-siden eller på nej-siden. Derfor kan det være svært at gennemskue helt præcis, hvad forfatningen vil betyde for os alle.

Endnu et EU-valg

Men det er jo stadig ikke det eneste EU-valg, som ligger og venter. Når forfatningen har været til afstemning, og hvis det bliver et ja, så er det helt sikkert, at datoen snart fastsættes til, hvornår vi igen skal betræde tæppet i stemmeboksen.
ANNONCE
Valg
Danmark har jo som bekendt en række forbehold - områder, hvor Danmark er "meldt ud af EU" - det gælder blandt andet ØMU'en og det sikkerhedspolitiske samarbejde.

De fem ja-partier vil alle af med disse forbehold, da de hæmmer Danmarks deltagelse i EU. Men politikerne er bange for, hvad vælgerne vil stemme, og derfor vil de være forsigtige med, hvornår datoen skal fastsættes.

Nogle partier havde gerne set, at vi skulle stemme om forbeholdene før afstemningen om forfatningen, men de har alle lagt denne idé fra sig, da intet står til at ændre.

Statsministeren har talt, og afstemningen om forfatningen skal ske først, blandt andet fordi han ikke vil risikere, at England siger nej, hvorefter de danske vælgere "smittes" og også siger nej.

Han mener, at det er bedre, at danskerne stemmer først, og helst så lang tid før, at den engelske valgkamp endnu ikke er begyndt.

Englænderne er jo som bekendt endnu mere kritiske overfor EU end danskerne. Derfor ville det være for risikabelt at lade dem stemme først eller måske endda på samme dag som Danmark.

Kritiske danskere

Selvom danskerne heller aldrig har været særligt begejstrede for EU, ser det dog ud til at blive et ja. Men meningsmålingerne viser, at det bliver et tæt valg. I februar viste målinger fra EU's Eurobarometer, at 44 procent af danskerne vil stemme ja til forfatningen, mens 36 procent vil stemme nej. Det er kun en lille forskel på 8 procent-point; og 20 procent af de stemmeberettigede har endnu ikke besluttet sig.

Danskerne er om muligt endnu mere kritiske overfor at sløjfe forbeholdene, end de er overfor at sige ja til forfatningen. Dette er formentlig også en grund til, at Statsministeren har besluttet at vente med forbeholdene og tage forfatningen først. Hvis det blev et nej til at sløjfe forbeholdene, ville han have tabt på forhånd - allerede inden forfatningen havde været til afstemning.

Og det kan meget vel vise sig at være et klogt træk at vente lidt med forbeholdene. Med den forestående afstemning får danskerne tid til først at tænke over forfatningen - og med den megen snak om forbeholdene, vænnes danskerne til tanken om at sløjfe disse.

Derved vil det formentlig blive nemmere for de folkevalgte at få gennemført et EU-medlemskab uden forbehold.
ANNONCE
Del

Seneste nyt