Vær dig selv
Hvor er det koncept blevet af?
Det var lørdag og jeg var taget i Føtex, iført det mest umoderne sæt joggingtøj verden endnu har set, samt min grimme hue. Jeg var meget sød den dag, og lod en ung kvinde komme foran mig i køen. Men hendes overmalede, røde mund snerpede sig sammen, som om jeg var et misfoster der netop var sluppet ud fra Frankensteins laboratorium. Jeg fik elevatorblikket to gange, men ikke noget tak. Rødmunden skred ind foran mig uden et ord, og jeg kunne så bebrejde mit tøj og min hue, at det fik den almindelige høflighed til at holde sig væk.
Havde jeg virkelig fornærmet hende rødmunden så groft, fordi jeg var grim den dag? Eller PMS'ede hun bare for vildt?
Den hue var udelukkende placeret på mit hoved, for at holde mit kranie varmt. Og ja, den var ikke køn. Faktisk lignede én af de huer som selv alle de små, seje bøllefyre fra folkeskolens 3. klasse nægter at have på. For så er de ikke seje mere, og bliver endda mobbet af de små 3.klasse-nørder. Men var det en grund til at sende mig så olmt et blik? Det var jo ikke ment som en personlig fornærmelse. I hvert fald ikke på det tidspunkt...
Senere hørte jeg en pige inde i kiosken der hviskede til sin veninde: "Arhj, se lige den hue hun har på. Den er da bare totalt klam!"
Selv var hun upåklageligt en modeslave, der var iklædt moderigtigt tøj ligesom hendes veninde. Jeg hørte i øvrigt veninden hviske tilbage: "Ja, den har hun nok købt i en genbrugsforetning."
Det passer ikke. Faktisk er min hat købt i Søstrene Greene for et uanseligt beløb, der passer sig udmærket til min sparsomme økonomi. Men hvad så hvis den var købt i en genbrugsforretning? Ville det have gjort mig og min hue mindre værd end alle andre?
Det var heldigvis ikke alle der synes at jeg skulle have den kolde skulder, fordi jeg lignede en uheldig parring mellem en posedame og en rocker. En flink pige i bussen fortalte mig med et charmerende grin, at det da var en sjov hue jeg havde på. Hun tilføjede, at hun faktisk havde en mage til derhjemme. Hun brugte den bare ikke, fordi nogle fra hendes klasse havde kommenteret den temmelig negativt. I det øjeblik var jeg klar til at give hende et smækkys og fortælle hende at hun lige havde reddet min dag. For jeg var åbenbart ikke den eneste der ejede noget der var virkelig grimt, men meget rart at have på. Jeg ærgrer mig bare over, at hun havde taget de negative kommentarer så meget til sig.
I det store og hele er det jo ikke min übergrimme hue der i sig selv er pointen. Jeg sætter bare spørgsmålstegn ved folks tolerance. Hvad er der blevet af "vær dig selv"-konceptet? Er det druknet og forsvundet i mængden af alle de modeguruer der fortæller os hvad "vinterens modefarver" og "årets slankekur" er? Jeg har intet imod folk der følger moden - det gør en god del af mine veninder. Men hvorfor er nogle mennesker så uforskammet snævertsynede?
Jeg vil have lov at æde en marsbar i fuld offentlighed, uden at nogen af den grund vender det hvide ud af øjnene, af foragt for min mangel på kvindelig selvkontrol. (Hvad dét at spise noget fedende lader til at være i nogle menneskers øjne.) Jeg vil kunne gå i mine udslidte, røde kondisko uden at nogen glor på dem og kommenterer at "det da vist er totalt umoderne og sidste års farve". Og jeg vil kunne købe cigaretter i kiosken iført en ugly hat, uden at jeg af den grund bliver bagtalt af et par fnidrende tøser, der ikke synes den er videre smart...
Heldigvis ved jeg, at jeg ikke er den eneste der går i Føtex iført nul make up, joggingtøj og en mærkelig hue. Og jeg ved også, at de fleste mennesker heldigvis har respekt nok for andre, til ikke at nedgøre dem i fuld offentlighed, bare fordi de er anderledes klædt. og når dette er sagt behøver jeg så at nævne, at jeg stadig går med den åndsvage hue? Bare for at få tilfredsstillet min trang til at vise verden, at deres eventuelle fordomme rager mig.
Havde jeg virkelig fornærmet hende rødmunden så groft, fordi jeg var grim den dag? Eller PMS'ede hun bare for vildt?
Den hue var udelukkende placeret på mit hoved, for at holde mit kranie varmt. Og ja, den var ikke køn. Faktisk lignede én af de huer som selv alle de små, seje bøllefyre fra folkeskolens 3. klasse nægter at have på. For så er de ikke seje mere, og bliver endda mobbet af de små 3.klasse-nørder. Men var det en grund til at sende mig så olmt et blik? Det var jo ikke ment som en personlig fornærmelse. I hvert fald ikke på det tidspunkt...
Senere hørte jeg en pige inde i kiosken der hviskede til sin veninde: "Arhj, se lige den hue hun har på. Den er da bare totalt klam!"
Selv var hun upåklageligt en modeslave, der var iklædt moderigtigt tøj ligesom hendes veninde. Jeg hørte i øvrigt veninden hviske tilbage: "Ja, den har hun nok købt i en genbrugsforetning."
Det passer ikke. Faktisk er min hat købt i Søstrene Greene for et uanseligt beløb, der passer sig udmærket til min sparsomme økonomi. Men hvad så hvis den var købt i en genbrugsforretning? Ville det have gjort mig og min hue mindre værd end alle andre?
Det var heldigvis ikke alle der synes at jeg skulle have den kolde skulder, fordi jeg lignede en uheldig parring mellem en posedame og en rocker. En flink pige i bussen fortalte mig med et charmerende grin, at det da var en sjov hue jeg havde på. Hun tilføjede, at hun faktisk havde en mage til derhjemme. Hun brugte den bare ikke, fordi nogle fra hendes klasse havde kommenteret den temmelig negativt. I det øjeblik var jeg klar til at give hende et smækkys og fortælle hende at hun lige havde reddet min dag. For jeg var åbenbart ikke den eneste der ejede noget der var virkelig grimt, men meget rart at have på. Jeg ærgrer mig bare over, at hun havde taget de negative kommentarer så meget til sig.
I det store og hele er det jo ikke min übergrimme hue der i sig selv er pointen. Jeg sætter bare spørgsmålstegn ved folks tolerance. Hvad er der blevet af "vær dig selv"-konceptet? Er det druknet og forsvundet i mængden af alle de modeguruer der fortæller os hvad "vinterens modefarver" og "årets slankekur" er? Jeg har intet imod folk der følger moden - det gør en god del af mine veninder. Men hvorfor er nogle mennesker så uforskammet snævertsynede?
Jeg vil have lov at æde en marsbar i fuld offentlighed, uden at nogen af den grund vender det hvide ud af øjnene, af foragt for min mangel på kvindelig selvkontrol. (Hvad dét at spise noget fedende lader til at være i nogle menneskers øjne.) Jeg vil kunne gå i mine udslidte, røde kondisko uden at nogen glor på dem og kommenterer at "det da vist er totalt umoderne og sidste års farve". Og jeg vil kunne købe cigaretter i kiosken iført en ugly hat, uden at jeg af den grund bliver bagtalt af et par fnidrende tøser, der ikke synes den er videre smart...
Heldigvis ved jeg, at jeg ikke er den eneste der går i Føtex iført nul make up, joggingtøj og en mærkelig hue. Og jeg ved også, at de fleste mennesker heldigvis har respekt nok for andre, til ikke at nedgøre dem i fuld offentlighed, bare fordi de er anderledes klædt. og når dette er sagt behøver jeg så at nævne, at jeg stadig går med den åndsvage hue? Bare for at få tilfredsstillet min trang til at vise verden, at deres eventuelle fordomme rager mig.
