Aniston

Vælg glas efter din drik

Det gør faktisk en forskel, om du drikker spiritus fra det ene eller andet glas.

Tre glas, tre helt forskellige smagsoplevelser! - Vælg glas efter din drik Tre glas, tre helt forskellige smagsoplevelser!
Hvis der er noget, jeg ikke ved en dytfis om, så er det, hvilket glas jeg skal drikke af for at få den bedste smag.

Jeg har eksempelvis købt mine rødvinsglas, fordi jeg synes, de er pæne og ikke, fordi de ilter godt eller specielt fremhæver smagen i min favoritvin.

Så meget desto mere var det en øjenåbner, da jeg forleden var inviteret til en såkaldt "glassmagning" hos Riedel.

Her blev vi præsenteret for tre glas samt tre slags ren spiritus, som vi skulle smage fra de tre glas. 

Det skal indledningsvist siges, at jeg ikke er den store fan af ren spiritus, men heldigvis var vi, udover en god tequila, cognac og whiskey, også udstyret med en lille kop, som vi kunne spytte ud i, når vi havde smagt, samt en flaske vand.

Men selvom jeg ikke er den store spirituskender, var det virkelig en aha-oplevelse at gennemgå de forskellige typer spiritus i det mere eller mindre egnede glas. Der var for det første virkelig stor forskel på, hvordan spiritusen duftede (eller lugtede!!) i de forskellige glas, og der var en verden til forskel på smagen, når man drak cognac af et cognacglas sammenlignet med at drikke cognac af et tequilaglas.

Det er virkelig en sjov øvelse, som jeg bestemt vil anbefale, at man prøver, og som måske kan gøre, at man pludselig alligevel kan lide den der tequila, som man ellers forsøger at skylle ned med salt og citron, fordi det bare skal overstås!


Hvis du selv vil sætte dine smagsløg på prøve, så kan du prøve glassmagning med Riedel hos H.J. Hansen flere steder i landet.
ANNONCE
Du tænker måske champagneglas? Men nej, det er et tequilaglas. - Vælg glas efter din drik Du tænker måske champagneglas? Men nej, det er et tequilaglas.
Et cognacglas, der ikke er buttet, er bedre til at fremhæve den rette smag. - Vælg glas efter din drik Et cognacglas, der ikke er buttet, er bedre til at fremhæve den rette smag.
Whiskey straight up! - Vælg glas efter din drik Whiskey straight up!
Del

Seneste nyt

Annonce