Aniston

Vælg den rette håndtaske til din kropsbygning og din karriere

Modetips fra Cassandra Connors fra ShopBellaBag.com.

Sød lille Chanel - altid en klassiker! - Vælg den rette håndtaske til din kropsbygning og din karriere Sød lille Chanel - altid en klassiker!
Har du også garderoben fyldt med alskens tasker, som du ikke liiiige synes er dig?

Så er det måske på tide, du shopper efter tasker, som passer til både din krop og din karriere.

Cassandra Connors, som står bag sitet ShopBellaBag.com har samlet en række tips, som vi hermed videregiver.

Taske og krop skal passe sammen
Grundlæggende skal alt, du ifører dig jo passe til den måde, du selv er "skåret på". Det samme gælder tasker. 

Herudover er det jo ikke enhver håndtaske, der passer til alle typer job.

Derfor har vi nedenfor samlet en række tips til, hvordan du finder den helt rette taske.

"Ligesom tøj kan en taske passe enormt godt til din kropsbygning og være det første, der bliver lagt mærke til, når du træder ind ad døren. Din taske kan dog enten være for meget eller for lidt. Men den kan også sørge for balance mellem din kropsbygning og vise, hvem du er rent professionelt," forklarer Cassandra og tilføjer:

"Normalt vil en taske, som har en form, der er modsat at din kropsbygning, være med til at skabe balance."

Tasken til de kvindelige former
Hvis du selv har runde former, må din taske gerne være lidt firkantet.

Det kunne for eksempel være en Hermes Kelly taske eller en satchel-taske.

"En firkantet taske giver gode, skarpe linjer, som balancerer din egen kropsbygning," mener Cassandra Connors.

Tasken til den lille tynde pige
Er du lille og tynd, er en oversizetaske faktisk en rigtig godt idé. 

Men undgå en taske, hvor remmen krydser over brystet. Vælg i stedet en hobo-taske, som sidder længere oppe på kroppen.

Til den høje pige
Til høje piger er totes eller posetasker et godt valg.

De vil være gode til de længere arme, man ofte har, når man er høj. Og de ser godt ud blot at bære tasken i hånden.

"Vælg en tote-taske med lidt runde hjørner eller i fine materialer, så den virker som kontrast til eventuelle lige former."

Tasken til den slanke og muskuløse
Enhver, der er slank og lidt sportstrænet, vil se godt ud med en taske med en rem, der krydser over brystet.

"En taske med skulderrem er god til en tynd pige, fordi det ikke vil gøre noget, at der kommer lidt ekstra tyngde omkring hoften."

Tasken til den store pige
Vælg en taske uden så meget struktur og for mange dikkedarer, hvis du er en stor pige.

En enkel hobo-taske eller en tynd canvas tote vil være gode taskevalg.

"Tynde og smalle tasker vil ligge løst ind til kroppen og vil ikke tilføje et ekstra lag til din krop."
ANNONCE
Louis Vuitton hold all med monogram - Vælg den rette håndtaske til din kropsbygning og din karriere Louis Vuitton hold all med monogram
Den rette taske til din profession
Hvis du gerne vil se professionel ud, fraråder Cassandra Connors helt, at du bruger en messenger-taske eller andre tasker, som krydser over brystet. Hun mener ganske enkelt, det ser sjusket ud - specielt, hvis der er tale om grimme computertasker.

Herudover mener hun, at tasker i kanvas nemt kommer til at se for slaskede og hverdagsagtige ud.

Og ser man sjusket ud, virker man sjusket, påpeger hun!

Men her er listen over tasketyper, som hun foreslår til forskellige professioner.

Den rette taske til den kreative
Prøv en oversized portfolio-taske, som kan lynes op hele vejen rundt.

Sådan en kan eventuelt klemmes ned i en større tote, eller den kan bæres under armen.

Den rette taske til folk inden for PR, reklame eller marketing
Hvis du arbejder inden for PR, reklame eller marketing, foreslår Connors en hverdagstote med mange rum og inddelinger.

Den rette taske til advokaten
Vælg noget klassisk! Og intet fortæller mere, at du har styr på tingene, end en oversized Chanel mappetaske.

Den rette taske til forlæggeren
Gå efter en stor satcheltaske med en flad bund, så der er plads til at holde styr på manuskripter og papirer.

Den rette taske til lederen
Find en taske, som først og fremmest passer til din stil, og som kan  indeholde alt det, du har brug for.

En stor shopper som eksempelvis en Hermes Birkin (som vi alle kender som IT-taske fra Sex and the City) er stor nok til at indeholde alle hverdagstingene, men giver også mulighed for at holde styr på alt det, som du slæber med frem og tilbage fra kontoret.

Den rette taske til lægen, sundhedsplejersken eller sygeplejersken
Vær praktisk!

Hvis du ofte er på farten hos patienter, så vælg en taske, der kan holde til lidt af hvert. 

Det kunne eksempelvis være Marc Jacobs Venetia Tote tasketypen, fordi sådan en kan indeholde en masse og er praktisk indrettet samtidig med, at den råber af, at du har styr på sagerne.


Find nogle af de omtalte tasketyper på ShopBellaBag.com.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce